Yachtskipper 3 Svendborg

Navigation01.jpg
Finn Nielsen 170458.jpg

Underviser

Finn Nielsen

Yachtskipper 3 Svendborg

Bliv Yachtskipper af 3. grad - for dig, der ønsker at fører af lystfartøjer i nordeuropæiske farvande samt sejle som styrmand på alle have

Yachtskipper af 3. grad - tag styringen på længere togter

Yachtskipper af 3. grad er næste skridt for dig, der allerede har et duelighedsbevis og ønsker at udvide dine maritime kompetencer. Kurset forbereder dig grundigt til den afsluttende yachtskippereksamen, som afholdes i forbindelse med undervisningen.

Du får en grundig indføring i navigation, sømandskab, søret, stabilitet, meteorologi, vagthold, skibsteknik, søsikkerhed, brandbekæmpelse, søvejsregler og beskyttelse af havmiljøet. Undervisningen giver dig et solidt teoretisk fundament og de kompetencer, der skal til for at planlægge og gennemføre sikker sejlads samt tage ansvar for både fartøj og besætning.

Yachtskipper 3 er et kursus, hvor krav og pensum er fastlagt af danske myndigheder. Uddannelsen er et lovkrav for førere af fritidsfartøjer over 15 meter. For at kunne tilmelde dig Yachtskipper 3-eksamen skal følgende 3 ting være opfyldt: 1) Bestået prøve i duelighed for fritidssejlads, 2) Bevis for demonstration af brandslukning, 3) Bevis for demonstration af redningsmidler. Søfartsstyrelsen er i øjeblikket i gang med at revidere kravene til prøven, og her vil vi naturligvis justere undervisningen, så det stemmer overens med eventuelle nye krav.

Efter bestået eksamen er du kvalificeret til at:
-Virke som fører af større fritidsfartøjer i nordeuropæiske farvande.
-Virke som styrmand i større fritidsfartøjer i fart på alle have.
-Videreuddanne dig til yachtskippereksamen af 1. grad.

Med en syns- og høreattest fra en søfartslæge kan du få udstedt Yachtskipper 3 Sønæringsbevis af Søfartsstyrelsen. Sønæringsbeviset er et internationalt anerkendt certifikat, der giver dig ret til at være kaptajn på skibe på op til 24 meter i et sejladsområde, der dækker farvandet omkring Danmark, Sverige, Norge, Grønland og de Britiske Øer, samt at være styrmand på skibe på op til 24 meter i hele verden.

Yachtskipper 3 sønæringsbevis er gyldigt for skibe med en motorkraft på op til 100 kW eller 136 hk. Hvis du ønsker at sejle skibe med op til 750 kW eller 1020 hk, kræver det også Duelighed i motorpasning.

Sæt kursen mod sikker sejlads
Der er noget helt særligt ved at sejle. At kunne stævne ud på egen hånd og sætte kurs mod nye destinationer og oplevelser giver en helt særlig følelse af frihed. Friheden til at udforske nye farvande, finde små havne og opleve naturen fra en helt anden vinkel. Hver tur byder på nye oplevelser og masser af sjov. Men sikker sejlads er ikke for sjov.

Vejen til yachtskipperbeviset bør være grundig læring, og det skal give dig en stærk faglig ballast. Når det virkelig gælder, er det vigtigste, du har med om bord, din viden.

Der findes et hav af muligheder, og en af de første opgaver for en kommende yachtskipper er at navigere i udbuddet af uddannelser. Vælg et yachtskipperkursus, der ikke bare lærer dig at bestå en eksamen, men at føre et skib sikkert til søs.

En erfaren hånd på roret

Din underviser, Finn Nielsen, er uddannet folkeskolelærer og har mere end 40 års erfaring fra skoleverdenen som lærer, viceinspektør og IT-vejleder. De seneste 26 år har han undervist i speedbåd, duelighed og Yachtskipper 3 og er desuden bemyndiget censor under Dansk Sejlunion. Finn har duelighedsbevis, speedbådsbevis, kanalsejlerbevis, Yachtskipper 3, Yachtskipper 1, motorpasserbevis og SRC-certifikat.

Finns solide faglige viden og praktiske erfaringer fra livet på vandet klæder dig forsvarligt på med den rette faglige ballast til at tage ansvar for skib og mandskab – klar til at styre sikkert gennem de udfordringer, som eventyret på åbent hav måtte byde på.


Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Almen

DKK 2.695,00

Info

Nummer

27161211

Første mødegang

mandag 11.01.2027, kl. 19.00 - 21.30

Sidste mødegang

mandag 10.05.2027, kl. 19.00 - 21.30

Antal mødegange

15 mødegange

Adresse

Vestre Skole Svendborg, Gyldenbjergsvej 31, 5700, Svendborg (Lokale 1) Se på kort

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk