Iselin Veronika Brandt

Jeg hedder Iselin Veronika Brandt. Jeg er kropsterapeut og psykoterapeut uddannet ved Sensetik Instituttet.

Jeg er 41 år gammel og bor i et hus i Rold Skov med en meget stor have til. Jeg har selv anlagt haven, sat huset i stand skridt for skridt med gode menneskers hjælp og befinder mig nu rigtig godt her. Jeg bruger skoven og min have hver eneste dag. Der er altid et nyt sted at opdage eller et kendt yndlingssted at vende tilbage til.

Du er den klogeste på dit liv

Du er også den klogeste på, hvad der giver bedst mening for dig- hvis du altså har god kontakt til dig selv. Hele dig selv. Både hvad du føler og tænker.

Et afgørende sted at begynde er at trække vejret godt og at turde sætte dit tempo ned, så du rent faktisk kan opdage, hvad der sker indeni dig. Så kan du være tro mod dig selv. Det giver ro og gode sunde relationer. Det er, hvad jeg hjælper med. Kroppen i teori og praksis

Før jeg blev uddannet Sensetikterapeut tog jeg en kandidatgrad i anvendt filosofi. Mit fokus var hele uddannelsen igennem på kroppens betydning for menneskets måde at være i verden på. Jeg har derfor et meget solidt fundament i både den teoretiske og praktiske del, som Sensetik baserer sig på.


Ingen skal være ensomme

Ingen skal gå rundt og føle sig forkerte og ensomme! Derfor underviser jeg også frivilligt flere steder. Derudover sidder jeg i bestyrrelsen for Røde Kors i Nordjylland, hvor vi gør, hvad vi kan for at styrke fællesmenneskelige værdier i samfundet.Og så sysler jeg med at skrive for min helt egen fornøjelses skyld, bager en masse surdejsbrød, laver æblegelé fra mine mange æbletræer, laver guidede gåture i Rold Skov og en masse andet rart.

Kontaktoplysninger