• Ditte Hørmark

    Ditte Hørmark, har i 25 år beskæftiget sig med fysisk træning samt naturlig- og fri bevægelse, dans og yoga. Ditte har erfaring med undervisning af både børn, unge, voksne og ældre. Udover at undervise i LOF har Ditte egen virksomhed, hvor hun tilbyder terapi og kurser.

    Tidligere har Ditte også virket som kursusleder i teambuildingsbranchen, bl.a. for Novo Nordisk, Mærsk samt diverse kommuner og institutioner. Som skuespiller har Ditte desuden turneret med showteateret "Nova Exit" og børneteateret ”I Guder”. Privat bor Ditte i Køge med sin kæreste og datter.

    Uddannelse/r:
    Psykomotorisk terapeut, professionsbachelor fra UCC i Kbh.
    Krops- og psykoterapeut, 2-årig efteruddannelse.
    International Certificeret Coach, Sansetræner og Mindfulness-instruktør.
    Uddannet skuespiller i London.

Blid morgenyoga under åben himmel, august med Ditte Hørmark

- yoga i naturen kan noget helt særligt

Det er næsten magisk, at starte dagen med morgenyoga i det fri. Mine tidligere deltagere fortæller med smil i stemmen om, hvor dejligt det er, for både kroppen og sindet. Yogaen vækker gradvist kroppen med blide og befriende stræk og bevægelser. Du løsner for overflødige spændinger, vækker din indre og ydre styrke og fornyer din energi. Mange oplever at fx rygsmerter, hovedpine og andre små og store skavanker mindskes eller helt forsvinder. Kroppen får det bare bedre, bliver stærkere og mere smidig. Du får bedre balance, mere overskud og større bevægelsesfrihed. Når du så samtidig sanser naturen, mærker solen, vinden, den friske luft og fuglenes kvidren, ja, så er kroppen bare tilfreds og sindet roligt. Bare det at opholde sig i naturen er healende i sig selv. Det skaber en indre balance, minimerer stress og styrker immunforsvaret. Det er som en lille spire af indre lykke og ro. Kombinerer du naturen med yogaen er det dobbelt op - og alle de gode virkninger kan du tage med dig videre i din dag.

Hvordan ved jeg om blid yoga er noget for mig?
Hvis du kan li´ yoga - eller er nysgerrig på yoga - og du kan li´ naturen, så er der stor chance for at blid morgenyoga under åben himmel er noget for dig. Alle kan være med – mænd såvel som kvinder, nybegyndere som øvede. Der kraves ingen andre forudsætninger, end dem du allerede har.

Holdet her forsætter idendørs til efteråret, hvor du kan tilmelde dig et længere forløb. Så lige nu har du chancen for at afprøve om holdet her er noget for dig, - med 4 sommermorgener i yogaens tegn.

Hvad nu hvis det regner?
Skulle det ske, at det en dag regner og blæser koldt, går vi indenfor i Ølby Center 55. Men mon ikke vi har vejret med os, som vi plejer at have. Vi krydser fingre.

Hvad med de andre mennesker i naturen der kigger på os, når vi laver yoga? Det er jo et offentligt rum! Det er min erfaring at folk ikke kigger. De ser os måske i det, de går forbi, men de kigger ikke. Generelt er de andre folk meget diskrete og venlige og i gang med deres eget. Nogle af mine deltagere fortæller, at de i starten er generte og føler det lidt grænseoverskridende at skulle praktisere yoga i det offentlige rum. Men at de hurtigt glemmer at være generte, når først vi er i gang. Fordi vi på ”magisk vis” skaber vores egen lille verden, hvor vi kun er opmærksomme på yogaen, naturen og hinanden. De andre mennesker forsvinder fra vores bevidsthed og bliver ubetydelige, og det er faktisk en rigtig rar fornemmelse.

Hvad skal jeg have med?
Kom i behageligt tøj som passer til vejret. Medbring yogamåtte og et til to tæpper. Har du selv et yogabælte og/eller to yoga blokke, så medbring også det, ellers kan du låne bælte og blokke af mig.

Hvad har andre sagt om udendørs yoga med Ditte:
”Ved udendørs yoga får man på en eller anden måde ro i sindet. Det at mærke og høre naturen samtidig med at man laver yoga er skønt og giver god energi og godt humør. Før jeg startede havde jeg lidt svært ved at forestille mig hvordan det kunne lade sig gøre i det fri, men jeg må sige, at det giver noget helt andet at være ude i den friske luft under åben himmel. Ditte er god til, at vi får rørt hele kroppen og hun har et dejligt roligt stemmeleje og et venligt og imødekommende sind, meget behagelig instruktør”.

”Jeg synes det er dejligt at være ude og opleve naturen. Udendørs yoga giver mig velvære og løft af krop og sjæl. Det er super dejligt at være ude og mærke naturen - vejret - høre lydene - fuglefløjt- vindens susen - solens magt - duftene fra træer og blomster. Ditte er en fantastisk yogalærer - hun er en meget empatisk person- hendes udstråling og humør smitter og man får et løft som holder flere dage. Hun skaber god stemning på holdet”.


Nummer
46222409 - Blid morgenyoga under åben himmel, august med Ditte Hørmark
Første mødegang
fredag den 05.08.22 kl. 08:30 - 10:00
Undervisere
Adresse

Pletten, Ølby Centret 55, 4600 Køge

Se på kort

Mødegange
4
Pris
Almen
DKK 395,00
fredag den 05.08.22

Kl. 08:30 - 10:00

Ditte Hørmark

Ølby Centret 55, 4600 ('Pletten' udendørs)

Se på kort

fredag den 12.08.22

Kl. 08:30 - 10:00

Ditte Hørmark

Ølby Centret 55, 4600 ('Pletten' udendørs)

Se på kort

fredag den 19.08.22

Kl. 08:30 - 10:00

Ditte Hørmark

Ølby Centret 55, 4600 ('Pletten' udendørs)

Se på kort

fredag den 26.08.22

Kl. 08:30 - 10:00

Ditte Hørmark

Ølby Centret 55, 4600 ('Pletten' udendørs)

Se på kort