• Ditte Hørmark

    Ditte Hørmark, har i 25 år beskæftiget sig med fysisk træning samt naturlig- og fri bevægelse, dans og yoga. Ditte har erfaring med undervisning af både børn, unge, voksne og ældre. Udover at undervise i LOF har Ditte egen virksomhed, hvor hun tilbyder terapi og kurser.

    Tidligere har Ditte også virket som kursusleder i teambuildingsbranchen, bl.a. for Novo Nordisk, Mærsk samt diverse kommuner og institutioner. Som skuespiller har Ditte desuden turneret med showteateret "Nova Exit" og børneteateret ”I Guder”. Privat bor Ditte i Køge med sin kæreste og datter.

    Uddannelse/r:
    Psykomotorisk terapeut, professionsbachelor fra UCC i Kbh.
    Krops- og psykoterapeut, 2-årig efteruddannelse.
    International Certificeret Coach, Sansetræner og Mindfulness-instruktør.
    Uddannet skuespiller i London.

    )

Senioryoga i Lovparken - hensyntagende, med Ditte Hørmark

- kom frisk med ud og få gang i kroppen

Kom med til senioryoga i det fri. Dette er et hensynstagende hold*
Findes der nogen bedre start på dagen end morgenyoga i det fri? Mærke solen, vinden og den friske luft, mens du vækker, strækker og styrker hele kroppen. Bare det at opholde sig i naturen er healende i sig selv. Når du så samtidig dyrker yoga er det dobbelt op både mental og fysisk.

Med senioryoga i det fri vil du gradvis blive stærkere, mere smidig, finde større ro, forbedre din balance, dit åndedræt og din bevægelsesfrihed. Du vil få styrket dine sanser, dit nærvær og din kropsbevidsthed. Samtidig oplever mange at fx rygsmerter, hovedpine og andre små og store skavanker bliver mindre eller helt forsvinder.

Holdet er for alle mænd såvel som kvinder, der har lyst til at starte dagen med yoga i det fri. Du behøver ingen andre forudsætninger end dem du allerede har. Kom i behageligt tøj du kan bevæge dig i - og som passer til vejret.

Medbring yogamåtte, et tæppe og et yogabælte (yogabælte kan købes af underviseren).

Som udgangspunkt er vi altid ude, men hvis vejret skulle vise sig fra sin værste side med fx. meget regn, torden, storm o.l., så modtager du i stedet et link til en trænings-video, så du kan lave din træning derhjemme. Men sørg for at være klædt på til træning i alt slags vejr.

Det kræver Coronapas at deltage på kurset. Alle øvrige gældende Corona restriktioner skal overholdes ved deltagelse.
..........

Hvad har andre sagt om udendørs træning med Ditte:

'Ved udendørs yoga får man på en eller anden måde ro i sindet. Det at mærke og høre naturen samtidig med at man laver yoga er skønt og giver god energi og godt humør. Før jeg startede havde jeg lidt svært ved at forestille mig hvordan det kunne lade sig gøre i det fri, men jeg må sige, at det giver noget helt andet at være ude i den friske luft under åben himmel. Ditte er god til at vi får rørt hele kroppen og hun har et dejligt roligt stemmeleje og et venligt og imødekommende sind, meget behagelig instruktør.
Hilsen Anni'

'Jeg synes det er dejligt at være ude og opleve naturen. Udendørs yoga giver mig velvære og løft af krop og sjæl 3. Det er super dejligt at være ude og mærke naturen - vejret - høre lydene - fuglefløjt- vindens susen - solens magt - duftene fra træer og blomster. Ditte er en fantastisk yogalærer - hun er en meget empatisk person- hendes udstråling og humør smitter og man får et løft som holder flere dage. Hun skaber god stemning på holdet. Den yoga vi gør på mit/vores hold er afpasset til os med de forskellige skavanker vi har - vi kommer godt omkring hele kroppen på en givende måde.
Hilsen Elly'
.....

*
*OBS! Hensyntagende hold er for dig, der har et behov for særlig hensyn i undervisningen og ikke kan følge et almindeligt hold inden for det pågældende område. Undervisningen foregår på små hold, så der er mulighed for at få individuel vejledning i forhold til den enkeltes gener og skavanker. Deltagelse på et hensyntagende hold kræver, at du underskriver en (handicap)erklæring om behov for hensyntagende undervisning. Denne erklæring skal accepteres ved tilmelding eller underskrives første mødegang. Hvis du har spørgsmål om dette, så kontakt os på tlf. 20285343 eller send en mail på oest-kontor@lof.dk.

Nummer
4621196 - Senioryoga i Lovparken - hensyntagende, med Ditte Hørmark
Første mødegang
mandag den 07.06.21 kl. 09:30 - 10:30
Undervisere
Adresse

Lovparken i Køge, Sankt Gertrudsstræde (p-plads), 4600 Køge ()

Se på kort

Mødegange
6
Ny pris (hold er startet)
Hensyntagende
DKK 263,00 395,00
mandag den 07.06.21
Er blevet afholdt
mandag den 14.06.21
Er blevet afholdt
mandag den 21.06.21

Kl. 09:30 - 10:30

Ditte Hørmark

Sankt Gertrudsstræde (p-plads), 4600

Se på kort

mandag den 28.06.21

Kl. 09:30 - 10:30

Ditte Hørmark

Sankt Gertrudsstræde (p-plads), 4600

Se på kort

mandag den 05.07.21

Kl. 09:30 - 10:30

Ditte Hørmark

Sankt Gertrudsstræde (p-plads), 4600

Se på kort

mandag den 12.07.21

Kl. 09:30 - 10:30

Ditte Hørmark

Sankt Gertrudsstræde (p-plads), 4600

Se på kort