• Anette Nielsen

    Hej, jeg hedder Anette og jeg ejer Anettes Bed & Breakfast Falster. Mit B&B i åbnede i sommeren 2020, og derfor har jeg været hele turen igennem med alt det praktiske i forbindelse med åbning af et Bed & Breakfast.

    Nu har DU mulighed for at få hjælp til alle de ting jeg selv baksede med, så du kan tage de helt rigtige valg for dig (og resten af husholdningen) inden du for alvor går i gang.

    Jeg glæder mig til at se dig på kurset i oktober, så vi kan få endnu flere spændende og unikke overnatningssteder i Danmark!

    Mange hilsner

    Anette

    www.anettesbbfalster.dk

    Mob: 2217 3012

Start et Bed & Breakfast - Weekendkursus

Sådan åbner du et Bed & Breakfast - begynderkursus

Drømmer du om at åbne et Bed & Breakfast?

LOF udbyder nu et kursus i at åbne og drive et Bed & Breakfast.

Vil du gerne sætte tempoet ned og hygge om turister og andre gæster? Nu har du muligheden for at lære, hvordan du giver dine gæster en god oplevelse, og samtidig sikre en god indtægt.

Kurset er både for dig der overvejer at drive et B&B som deltidsbeskæftigelse og dig der ønsker at leve af det. Du er også velkommen, hvis du leger med tanken om at leje ud gennem AirBnB.

Hvis du allerede er i gang, vil du helt sikkert også komme hjem med gode tips, for vi dykker også ned i annoncering, gratis reklamemuligheder og sociale medier.

Kurset er et weekendkursus, der foregår over to dage. Her vi kommer igennem alle de praktiske ting, du skal forholde dig til – både før og efter du åbner.

Vi kommer bl.a. omkring økonomi, moms og fradrag, forskellige typer af overnatningsmuligheder, gæstetyper, hvordan du prissætter dit sted, hvad du kan forvente at omsætte, hvor du kan reklamere gratis og betalt, og om du skal have en hjemmeside og et bookingsystem.

Vi ser også på den optimale indretning af dit sted, hvilke fordele og ulemper det har at bruge booking.com og AirBnB, de forskellige sæsoner, hvordan en dag forløber i højsæsonen og hvordan du leverer den bedste service til dine gæster. Ekstra god service betyder nemlig alverden i forhold til gode anmeldelser!

Formålet med kurset er at klæde dig på ift. alt det praktiske, men også give dig en forståelse for hvordan hverdagen forløber. Når du går hjem, skulle du gerne være helt afklaret ift. om et B&B passer til dig og din livsstil (og resten af husholdningens).

......................................

LOF tilbyder også workshops/weekend- og ugekurser, som er værd at køre efter. Se alle vores tilbud her: weekendkursus



Praktisk info

Medbring selv mad og drikke.
Nummer
40231901 - Start et Bed & Breakfast - Weekendkursus
Første mødegang
lørdag den 28.01.23 kl. 10:00 - 15:00
Undervisere
Adresse

Kildegården - Oplysningens Hus, Kildegården 5b, 4000 Roskilde

Se på kort

Mødegange
2
Pris
Almen
DKK 685,00
lørdag den 28.01.23

Kl. 10:00 - 15:00

Anette Nielsen

Kildegården 5b, 4000 (Lokale 306, 2. sal)

Se på kort

søndag den 29.01.23

Kl. 10:00 - 15:00

Anette Nielsen

Kildegården 5b, 4000 (Lokale 306, 2. sal)

Se på kort