(pt. coronanedlukket) Yin yoga for kræftramte - hensyntagende

    - træk vejret og find ro i din krop

    Dette hold er et lille hensyntagende* hold, med max 7 deltagere, hvor der tages hensyn til vores små som store handicap. Yin yoga er en stille, langsom og restituerende yogaform, hvor vi er i stillingerne i 3-5 minutter. Dybden i øvelserne giver os mulighed for at give ro til kroppen og arbejde med vores åndedræt. Vi laver færre øvelser, og de fleste foregår siddende eller liggende.

    Yin yoga er som sådan ikke en anstrengende yogaform, og øvelserne tilpasse holdets deltagere. Alle kan være med - også hvis du ikke har dyrket yoga tidligere.

    Sygdom stresser kroppen, og det er derfor vigtigt, at vi har mulighed for at give den ro, så den bedre kan komme sig. På dette hold har vi fokus på åndedrættet, og vi vil arbejde med at stimulere dit immunforsvar, blødgøre bindevæv, styrke led og lymfesystem. Når vi er længere tid i øvelserne har vores bindevæv lettere ved at give slip. Det er også med til at skabe større smidighed og mobilitet. Vi vil derfor automatisk også arbejde med ømhed, stivhed og spændinger i kroppen.

    Yin yoga har fokus på at skabe bedre balance i kroppen, og er et godt redskab til restitution og genoptræning, fordi der arbejdes med både krop og sind.

    Holdet henvender sig til dig, der har været igennem et sygdomsforløb fx kræft og nu ønsker at bruge yoga til at styrke og vedligeholde din krop. Det kan også være du er i behandling. Du oplever måske uro, bekymringer, spændinger i kroppen, generende arvæv, væskeophobning (lymfødem) og mindre mobilitet. Her kan yin yoga hjælpe dig. Vi kommer til at arbejde med hele kroppen, men der vil være særlig opmærksomhed på overkroppen og skulderområdet (for dig der er opereret for brystkræft). Helt naturligt vil vi også arbejde med psoas – vores hofter. Yin yoga er en nænsom måde at styrke og ‘genoptræne’ din krop og dit sind.

    Du skal medbringe en yogamåtte, tæppe og en stor pude samt en flaske med vand.

    Underviser Pernille Homøe gennemgik i 2017-18 selv et kræftforløb, og har siden da brugt yogaen til at styrke og træne sin mobilitet og smidighed samt skabe rum til refleksion. Disse erfaringer samt den viden Pernille har fra sin uddannelse benytter hun i undervisningen.

    *OBS! Hensyntagende hold er for dig, der har et behov for særlig hensyn i undervisningen og ikke kan følge et almindeligt hold inden for det pågældende område. Undervisningen foregår på små hold, så der er mulighed for at få individuel vejledning i forhold til den enkeltes gener og skavanker. Deltagelse på et hensyntagende hold kræver, at du underskriver en (handicap)erklæring om behov for hensyntagende undervisning. Denne erklæring skal accepteres ved tilmelding eller underskrives første mødegang. Hvis du har spørgsmål om dette, så kontakt os på tlf. 20285343 eller send en mail på oest-kontor@lof.dk.

    Nummer
    4621128 - (pt. coronanedlukket) Yin yoga for kræftramte - hensyntagende
    Første mødegang
    mandag den 03.05.21 kl. 17:30 - 19:00
    Undervisere
    Adresse

    Foredragssalen, Ølby, Ølby Centret 55, 4600 Køge

    Se på kort

    Mødegange
    8
    Ny pris (hold er startet)
    Hensyntagende
    DKK 199,00 795,00
    mandag den 03.05.21
    Er blevet afholdt
    mandag den 10.05.21
    Er blevet afholdt
    mandag den 17.05.21
    Er blevet afholdt
    mandag den 31.05.21
    Er blevet afholdt
    mandag den 07.06.21
    Er blevet afholdt
    mandag den 14.06.21
    Er blevet afholdt
    mandag den 21.06.21

    Kl. 17:30 - 19:00

    Pernille Homøe

    Ølby Centret 55, 4600 (1. sal, Foredragssal)

    Se på kort

    mandag den 28.06.21

    Kl. 17:30 - 19:00

    Pernille Homøe

    Ølby Centret 55, 4600 (1. sal, Foredragssal)

    Se på kort