• Ditte Hørmark

    Ditte Hørmark, har i 25 år beskæftiget sig med fysisk træning samt naturlig- og fri bevægelse, dans og yoga. Ditte har erfaring med undervisning af både børn, unge, voksne og ældre. Udover at undervise i LOF har Ditte egen virksomhed, hvor hun tilbyder terapi og kurser.

    Tidligere har Ditte også virket som kursusleder i teambuildingsbranchen, bl.a. for Novo Nordisk, Mærsk samt diverse kommuner og institutioner. Som skuespiller har Ditte desuden turneret med showteateret "Nova Exit" og børneteateret ”I Guder”. Privat bor Ditte i Køge med sin kæreste og datter.

    Uddannelse/r:
    Psykomotorisk terapeut, professionsbachelor fra UCC i Kbh.
    Krops- og psykoterapeut, 2-årig efteruddannelse.
    International Certificeret Coach, Sansetræner og Mindfulness-instruktør.
    Uddannet skuespiller i London.

Sommeryoga challenge på stranden i august, Køge Marina med Ditte Hørmark

- yoga i naturen kan noget helt særligt

På sommerens yoga challenge dykker vi ned i yogaens lidt mere udfordrende og styrke-kravende stillinger. Gennem dybe stræk, kravende balancer, styrkende flow og livgivende vejrtrækning, kommer du hele kroppen igennem, - mens du mærker solen, bølgernes brusen og den friske luft. Det bliver både meditativt, sjovt og legende, - og med en kærlig og koncentreret fordybelse. Max 10 deltagere.

Holdet her forsætter idendørs til efteråret (i Foredragssalen, Ølby Centeret 55), hvor du kan tilmelde dig et længere forløb. Så lige nu har du chancen for at afprøve om holdet her er noget for dig - med 4 sommeraftner i yogaens tegn.

Når du dyrker yoga i naturen får du meget foræret. Bare det at opholde sig i naturen har en healende virkning. Det skaber en indre balance i krop og sind, minimerer stress og styrker immunforsvaret. Gennem yogaen får du kontakt til dig selv, din krop, dit sind og dit åndedræt. Når du så samtidig er i kontakt med naturen, ja, så er kroppen bare tilfreds, sindet roligt og ingen ting kan vælte dig. Det er som en lille spire af indre lykke og ro.

Hvordan ved jeg om sommer-yoga-challenge er noget for mig?
Hvis du har lyst til aftenyoga på stranden, - og du synes at det er sjovt at “slippe din indre yogi fri”, sanse naturen og dykke ned i de lidt mere kravende stillinger, stræk og vejrtrækningsteknikker, - så er der stor chance for at holdet her er noget for dig.

Yoga erfaring er klart en fordel, men det kan også være, at du har dyrket en anden form dans eller gymnastik før. Alle er velkommende.

Selv glæder jeg mig meget til denne sommers yoga challenge, og jeg vil rigtig gerne ha dig med. Du får 4 sommeraftner i yogaens og naturens tegn.

Hvad nu hvis det regner?
Skulle det ske at det en aften regner og blæser koldt, går vi indenfor i Ølby Center 55. Men mon ikke vi har vejret med os, som vi plejer at have. Vi krydser fingre.

Hvad med de andre mennesker i naturen der kigger på os, når vi laver yoga? Det er jo et offentligt rum!
Det er min erfaring at folk ikke kigger. De ser os måske i det, de går forbi, men de kigger ikke. Generelt er de andre folk meget diskrete og venlige og i gang med deres eget. Nogle af mine deltagere fortæller, at de i starten er generte og føler det lidt grænseoverskridende at skulle praktisere yoga i det offentlige rum. Men at de hurtigt glemmer at være generte, når først vi er i gang. Fordi vi på ”magisk vis” skaber vores egen lille verden, hvor vi kun er opmærksomme på yogaen, naturen og hinanden. De andre mennesker forsvinder fra vores bevidsthed og bliver ubetydelige, og det er faktisk en rigtig rar fornemmelse.

Hvad skal jeg have med?
Kom i behageligt tøj som passer til vejret. Medbring yogamåtte og et til to tæpper. Har du selv et yogabælte og/eller to yoga blokke, så medbring også det, ellers kan du låne bælte og blokke af mig.

Hvor mødes vi første gang?
Dagen før vi mødes, modtager du både sms og mail med en google-henvisning og udførelig billede-beskrivelse af vores første mødested på stranden eller Marinaen. Der er også et telefonnummer du kan ringe til. Det afhænger nemlig af vinden og vejret hvor vi mødes. Lige nu har vi fire forskellige steder som er gode i forskelligt vejr. Så tjek en ekstra gang, om du har skrevet den rigtige mail og telefonnummer i tilmeldingen.

Hvad har andre sagt om udendørs yoga med Ditte:
”Ved udendørs yoga får man på en eller anden måde ro i sindet. Det at mærke og høre naturen samtidig med at man laver yoga er skønt og giver god energi og godt humør. Før jeg startede havde jeg lidt svært ved at forestille mig hvordan det kunne lade sig gøre i det fri, men jeg må sige, at det giver noget helt andet at være ude i den friske luft under åben himmel. Ditte er god til, at vi får rørt hele kroppen og hun har et dejligt roligt stemmeleje og et venligt og imødekommende sind, meget behagelig instruktør”.

”Jeg synes det er dejligt at være ude og opleve naturen. Udendørs yoga giver mig velvære og løft af krop og sjæl. Det er super dejligt at være ude og mærke naturen - vejret - høre lydene - fuglefløjt- vindens susen - solens magt - duftene fra træer og blomster. Ditte er en fantastisk yogalærer - hun er en meget empatisk person- hendes udstråling og humør smitter og man får et løft som holder flere dage. Hun skaber god stemning på holdet”.


Praktisk info

Første gang mødes vi på p-pladsen over for Stacys Diner på Køge Marina. Derefter bevæger vi os rundt i området, hvor vi helst vil være.
Nummer
46222402 - Sommeryoga challenge på stranden i august, Køge Marina med Ditte Hørmark
Første mødegang
onsdag den 03.08.22 kl. 19:30 - 21:00
Undervisere
Adresse

Køge Nordstrand/Marinaen, Bådehavnen v/ p-plads, 4600 Køge

Se på kort

Mødegange
4
Pris
Almen
DKK 425,00
onsdag den 03.08.22

Kl. 19:30 - 21:00

Ditte Hørmark

Bådehavnen v/ p-plads, 4600 (Stranden)

Se på kort

onsdag den 10.08.22

Kl. 19:30 - 21:00

Ditte Hørmark

Bådehavnen v/ p-plads, 4600 (Stranden)

Se på kort

onsdag den 17.08.22

Kl. 19:30 - 21:00

Ditte Hørmark

Bådehavnen v/ p-plads, 4600 (Stranden)

Se på kort

onsdag den 24.08.22

Kl. 19:30 - 21:00

Ditte Hørmark

Bådehavnen v/ p-plads, 4600 (Stranden)

Se på kort