LOF Kursuscenter Øst
Greve - Køge - Ringsted - Roskilde - Solrød
LOF på FacebookEr du vild med at fotografere og vandre. Så kom med på en skøn foto-vandretur i den skønneste natur sammen med den erfarne fotovandrer Michael Dyrberg. Denne dag går turen til Solrød Strand, Karlslunde Moseeng, Karlslunde Kalkgrav og Trylleskoven.
Fra parkeringspladsen ved Trylleskoven går vi via den nye å ned til stranden og lidt nordpå, hvor vi i den nordlige ende af lyngområdet med fårene, krydser Strandvejen og går over til Karlslunde Moseeng, og er vi heldige, så ser vi måske havørnen. Herfra via ”Ådalen” langs Møllebækken, går under motorvejen og gennem Nyskoven langs landevejen over til og rundt om Karlstrup Kalkgrav, inden vi krydser tilbage over motorvejen til stien ned til Mosekvarteret og gennem til Trylleskoven og tilbage til parkeringspladsen. Der holdes hvil ved bænkene i Nyskoven. Der bliver rig mulighed for at tage gode landskabsbilleder.
Turen tager 3-4 timer afhængigt af tempo.
Om turlederen:
Michael Dyrberg fik sit første professionelle spejlrefleks kamera som 18-årig, og har siden lavet billeder inden for de fleste fotografiske genrer. I dag koncentrerer han sig om mest om virksomheds- og profilfotos til websites og SoMe. Privat har han gennem de sidste 20 år fokuseret meget på motiver fra Køge Bugt og natur- og landskabsfotografi og glæder sig til at dele ud af sine fotoerfaringer på disse gåture i naturen, sammen med andre fotointeresserede og naturelskere. Så der bør være rig lejlighed til at få stillet spørgsmål om kameraet og motiver.
Om turene:
Turene er planlagt, så alle i almindelig god form kan deltage, og strækningerne varierer fra ca. 7-9 km. i rimeligt fladt terræn.
Hvad skal man have med:
Gode vandresko/støvler og fornuftigt tøj. Vi tjekker vejret, men kan jo blive snydt af en byge. Vand og evt. madpakke og lidt kaffe. Dit foretrukne kamera uanset fabrikat og størrelse. Der er som nævnt god mulighed for at få gode råd og tips til bedre billeder. Vil du ikke fotografere, så er det også OK, og du kan bare nyde naturen og fællesskabet.
LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark - også i weekender. Du kan se dem her ved at klikke her: oplevdanmark og weekendkursus
Mødested: Parkeringspladsen ved Trylleskoven, Mosevænget kl. 10.30.
Trylleskoven (P-plads), Mosevænget , 2680 Solrød Strand ()