LOF Kursuscenter Øst
Greve - Køge - Ringsted - Roskilde - Solrød
LOF på FacebookForskningsprojektet GRUNDTVIGS VÆRKER er en tekstkritisk og kommenteret udgave af Grundtvigs trykte forfatterskab, der – når den er færdig – vil omfatte ca. 1000 værker. Grundtvigs værker udgives af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet. Udgivelsen blev påbegyndt i 2010 og forventes færdig i 2030.
N.F.S. Grundtvig (1783-1872) var en af de betydeligste personligheder i 1800-tallets danske åndsliv. Han var digter, præst, historiker, politiker og pædagogisk tænker. Hans omfattende virke har sat afgørende præg på dansk samfundsbygning, kultur og kirkeliv.
GRUNDTVIGS VÆRKER er et storstilet – og udelukkende digitalt - udgivelsesprojekt af alt, hvad Grundtvig fik trykt i sin levetid - fra store digterværker til salmer, lejlighedssange og avisartikler. Hans forfatterskab er Danmarks største, og udgaven kommer til at rumme over 1000 værker med kommentarer og indledninger.
GRUNDTVIGS VÆRKER tilbyder en række værktøjer, som hjælper læseren ind i forfatterskabet, bl.a. kommentarer til vanskelige passager i Grundtvigs tekster samt indledninger til hvert værk. Og alt sammen er søgbart.
Mød postdoc Jens Wendel-Hansen fra Center for Grundtvigforskning, der fortæller om det store arbejde med at digitalisere Grundtvigs værker.
Arrangementet afholdes i det smukke bibliotek i hovedbygningen på Gl. Kjøgegaard som en del af GRUNDVIGS KULTURFESTIVAL 2022.
Max 40 pladser.
Se hele programmet for Grundtvigs Kulturfestival her.
LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark - også i weekender. Du kan se dem her ved at klikke her: oplevdanmark og weekendkursus
Gl. Kjøgegaard, Ølbyvej, 4600 Køge