KØGE TORV - før, nu og i fremtiden

    - byens liv og stolthed

    KØGE TORV - BYENS LIV OG STOLTHED
    Torsdag den 21. okt. kl. 19-21 inviteres du med på Teaterbygningen, hvor vi sætter fokus på Køge Torv, der er landets største torv uden for København. Her har været torvehandel i over 700 år. Det er en helt unik historie for Køge og omegn - som vi skal passe godt på.

    Vi har inviteret tre spændende oplægsholdere til at fortælle om torvehandel fra forskellige perspektiver:
    - Anette Månsson, Arkivleder fra Køge Arkiverne
    - Jesper Zeihlund, direktør i Nationalt Center for Lokale Fødevarer
    - Lotte Eiskjær Andersen, chef for Torvehallerne i København

    Historien om Køge Torv i 700 år
    Anette Månsson, Arkivleder fra Køge Arkiverne under Museum Sydøstdanmark, vil fortælle om Køge Torv set i et historisk perspektiv. Torvet er landets største torv uden for København, og i mere end 700 år har der været torvehandel med bl.a. kød, fisk og grøntsager. Web: museerne.dk.

    Lokale Fødevarer - med torvet som attraktiv handelsplads
    Jesper Zeihlund, direktør i Nationalt Center for Lokale Fødevarer vil fortælle om lokale fødevarer og den kulinariske kvalitet som omdrejningspunkt for vækst, viden og udvikling, og hvordan en ’handelsplads’ som Køge Torv er attraktiv for såvel producenter og borgere. Web: nclf.dk.

    Torvehallerne i København
    Lotte Eiskjær Andersen, chef for Torvehallerne i København og bestyrelsesformand for Nationalt Center for Lokale Fødevarer, vil fortælle om Torvehallerne og hvordan de løbende arbejder med udvikling af Torvehallernes koncept. Web: torvehallernekbh.dk.

    Teaterbygningen vil i dagens anledning servere lidt smagsprøver fra Køge Torv.

    Arrangementet er et samarbejde mellem Teaterbygningen og LOF Kursuscenter Øst (Køge afd.)

    Program:
    Kl. 19.00-19.10: Velkommen og intro
    Kl. 19.10-19.30: Historien om Køge Torv v/ Anette Månsson (20 min.)
    Kl. 19.30-20.00: Lokale fødevarer v/ Jesper Zeihlund (20 min.)
    Kl. 20.00-20.10: Pause – kaffe/drikkevarer
    Kl. 20.10-20.40: Torvehallerne i Kbh. v/ Lotte Eiskjær (20 min.)
    Kl. 20.40-21.00: Debat og spørgsmål














    Nummer
    46212830 - KØGE TORV - før, nu og i fremtiden
    Første mødegang
    torsdag den 21.10.21 kl. 19:00 - 21:00
    Undervisere
    Adresse

    Teaterbygningen, Bag Haverne 1, 4600 Køge

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Almen
    DKK 100,00
    torsdag den 21.10.21

    Kl. 19:00 - 21:00

    Anette Månsson

    Bag Haverne 1, 4600 (Musikcafeen)

    Se på kort