Bustur til Odsherred - Danmark SMUKKEST

- opsamling i Køge, Solrød, Greve, Roskilde og Svogerslev

Kom med på en fantastisk tur, hvor vi skal besøge smukke Odsherred og opleve natur, kunst, kultur, historie (se programmet). Undervejs skal vi drikke kaffe i restaurant ERBA i Anneberg Kulturpark og spise skøn frokost i Det Vilde Køkken i Klint - hvor borgmester Karina Vincent vil gøre os selskab og fortælle om ildsjælenes betydning for Odsherred. 

Odsherred rummer noget af landets mest varierede natur fra østvendte kystnære bøgeskove ved Kongsøre mod sydøst over Lammefjordens flade gamle fjordbundslandskab til de dramatiske stigninger mod vest. Odsherred rummer et af landets mest interessante geologiske istidslandskaber. Odsherred er også kendt for sine mange sommerhuse, kunsterkolonier, produktion af lokale fødevarer og grøntsager fra Lammefjorden. Odsherred er desuden fundstedet for det største bronzealderfund nogen sinde, Solvognen.

Anneberg Kulturpark husede oprindeligt det gamle sindssygehospital i Nykøbing Sjælland. Nykøbing Sjælland Sindssygehospital åbnede i november 1915. Fra den herregårdslignende hovedbygning blev patienterne vist videre til deres afdelinger. Alle afdelingsbygningerne var gulkalkede og omgivet af haver. Det var helt bevidst, at der ikke var mure eller høje hegn omkring afdelingerne. Hospitalet lå spredt ud på et 85 tønder stort område syd for Nykøbing by bag Grønnehave Skov.

Arkitekten Kristoffer Nyrop Warming modtog Eckersberg Medaljen for byggeriet, der blev opført efter Bedre Byggeskik-principperne.

PROGRAM DEN 7. JUNI:
·  Vi besøger det smukke Hempel Glasmuseum - der har en unik samling af glaskunst og nye spændende udstillinger med glaskunst. Museet ligger med udsigt til Isefjorden.
·  Vi besøger det fantastiske sted - Anneberg Kulturpark og det gamle Nykøbing Sjællands Psykiatriske Museum, hvor en guide vil vise rundt og fortælle.
·  Vi besøger Restaurant ERBA i Anneberg Kulturpark og drikker kaffe her. ERBA er en del af Michelinkokken Claus Henriksens univers i Anneberg Kulturpark.
·  Vi besøger det Det vilde Køkken i Klint, der ejes af Anna og Jørgen Stoltz, hvor vi skal spise dejlig frokost med bl.a. vilde urter.

Til frokost får vi selskab af Karina Vincent, der er borgmester i Odsherred og tidligere leder af LOF Nordvestsjælland.

Se også det nye smukke katalog om 'Livet i Odsherred' HER.

Hent program for turen som pdf-fil HER.







...........................

LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark. Du kan se dem her ved at klikke her: oplevdanmark

LOF tilbyder også workshops/weekend- og ugekurser, som er værd at køre efter. Se alle vores tilbud her: weekendkursus
............................

Praktisk info

Pris for turen: 650 kr. incl. kaffe og frokost (dog excl. drikkevarer til frokost).

OBS! Det er meget vigtigt, at du skriver dit mobilnr. ved tilmelding, så vi har mulighed for at give sms-beskeder ved evt. ændringer.

OPSAMLINGSSTEDER:
Bussen samler tilmeldte deltagere op flg. steder
7.00: Køge St.
7.20: Solrød St.
7.35: Greve St. ved svømmehallen
8.05: Roskilde St. SYD
8.20: Menu Svogerslev kl. 08:20.

Ankomst Hempel Glasmuseum kl. 09:15.

Nedenstående er cirkatider og tidspunkterne kan forskyde sig pga. trafik o.l.

14.40: Afgang fra Det Vilde Køkken i Klint
15.45: Svogerslev, MENY
16.00: Roskilde St. SYD
16.20: Greve St.
16.35: Solrød St.
17.00: Køge St.

Nummer
46231910 - Bustur til Odsherred - Danmark SMUKKEST
Første mødegang
onsdag den 07.06.23 kl. 07:00 - 17:00
Undervisere
Adresse

Bustur,

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 650,00
onsdag den 07.06.23

Kl. 07:00 - 17:00

Bodil Sø

(Opsamlingssteder)