Pernille Mejslov
Jeg har en tegner- og billedkunstuddannelse fra estetlinien på Leksands folkhögskola og siden Bild & Form i Stockholm 1985-87.
Jeg freelance-tegnede til andres tekster i mange år, og har nu fokus på et billedkunstnerisk virke og -anerkendelse.
De senere år har jeg studeret en bachelor i kunst- og billedvidenskab på svenske universiteter.
Jeg boede på Færøerne fra 2017-21, hvor jeg har udstillet og undervist både børn/unge, voksne og billedkunstlærere - og stadig gør.
Jeg holder meget af at dele min egen glæde og viden ved tegning, grafik og billedkunst med andre.