LOF Kursuscenter Øst
Greve - Køge - Ringsted - Roskilde - Solrød
LOF på FacebookPeter Kær, cand. mag. Kunsthistorie og kulturformidling.
Underviser i kunst, kunstforståelse, arrangerer kunstkaféer og museumsomvisninger. Fungerer som moderator og igangsætter. Er vært for tv-programmer om kunst og historieformidling for DR-K. Blandt andet i programmer som: 1000 års dansk kunsthistorie, Scavenius & Kær på tur i Kunsthistorien, Mord i Middelalderen etc.
Har i en årrække arbejdet for DR og TV2 som vært, journalist og tilrettelægger. Blandt andet for programmer som: Hvem vil være Millionær, Hit med sangen, Danmarksindsamlingen, Aftenshowet, TV-Pil, Plat og Mandagschancen.
Denne aften vil kunsthistoriker og tv-vært Peter Kær tage os på en rejse gennem L. A. Rings kunstneriske landskab og stoppe op ved de væsentligste stationer på vejen til forståelsen af en af fyrtårnene i symbolismen og det moderne gennembrud.
Der er få danske kunstnere, der har opnået større anerkendelse herhjemme end L. A. Ring. Det skyldes primært, at han genkendeligt skildrede livet, menneskene og naturen på godt og ondt. De fleste af os har sikkert et L.A. Ring-værk som vi holder mest af. Men de fleste af os vil sikkert også blive overrasket over, hvor stort et spændningsfelt, der var i hans samlede produktion.
Den danske kunstner er kendt og elsket for sine indlevende skildringer af bønder, håndværkere og arbejdere og for sine fortættede og tågetunge billeder af det sjællandske landskab. Han var kendt som naturalistisk og realistisk maler af landskaber, mennesker og miljøer, og i nogle billeder indgik der træk af symbolisme.
L.A. Ring har en helt særlig tilknytning til Roskilde, hvor han boede fra 1914 til sin død i 1933. Derfor har L.A. Ring malet mange motiver i Roskilde og ved Roskilde Fjord.
I dag er der besøgscenter i kunstnerens gamle hus, der fremstår omtrent som for 100 år siden. Huset er en repræsentant for de beskedne boliger, som mange familier boede i omkring det forrige århundredskifte. Ring ejede huset i 10 år og byggede et atelier til på bagsiden. Han og familien boede dog i villaen på nabogrunden.
Besøgscenteret for kunstneren L.A. Ring ligger i Brøndgade i den gamle bydel Sankt Jørgensbjerg i Roskilde. Sammen med hustruen Sigrid Kähler ligger L.A. Ring begravet på Sankt Ibs Kirkegård øst for Roskilde Havn.
Peter Kær er cand. mag. i kunsthistorie og kulturformidling - og en blændende formidler. Peter underviser i kunst, kunstforståelse, arrangerer kunstkaféer og museumsomvisninger. Peter er også vært for tv-programmer om kunst og historieformidling for DR-K. Blandt andet i programmer som: 1000 års dansk kunsthistorie, Scavenius & Kær på tur i Kunsthistorien, Mord i Middelalderen etc.
Igennem 3 år har Peter Kær også været fast højskolevært på LOFs populære online 'Kunstruten med Peter Kær', hvor vi besøger 6 forskellige museer i Danmark - i samarbejde med 6 LOF afdelinger på landsplan. Ny omgang af Kunstruten med Peter Kær starter den 30. okt. 2023.
Peter Kær har i en årrække arbejdet for DR og TV2 som vært, journalist og tilrettelægger. Blandt andet for programmer som: Hvem vil være Millionær, Hit med sangen, Danmarksindsamlingen, Aftenshowet, TV-Pil, Plat og Mandagschancen.
Roskilde Bibliotek, Dr. Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde