• Leif Davidsen
    Leif Davidsen er ikke en hvem som helst, når det gælder Ruslands historie. Gennem 20 år han været nært vidne til begivenhedernes gang gennem sit arbejde som udenrigsjournalist for Danmarks Radio i den gamle Sovjetunion og siden Rusland. Han har befundet sig i landet gennem en interessant årrække, som har budt på kold krig, jerntæppe og murens fald. I 1998 sagde han sit job for Danmarks Radio op og har siden ernæret sig som fuldtidsforfatter og foredragsholder. Han har over tid slået sig fast som dansk krimi- og thrillerlitteraturs grand old man – og ofte har han i sit forfatterskab vendt blikket mod Rusland og gjort brug af sit store kendskab til russisk historie og russiske forhold.

Foredrag med leif Davidsen - 'Fra Lenin til Putin'

- baseret på Leif Davidsens seneste bog 'Lenins Bodyguard'

Kom til foredrag med Leif Davidsen på Teaterbygningen i Køge søndag den 12. februar kl. 14 til 16. Overskriften er ”Fra Lenin til Putin”, og vi har dermed programsat et højaktuelt emne, når vi ser til angrebskrigen i Ukraine, som udgør en væsentlig brik i Vladimir Putins drømme for et nyt russisk storrige.

Litterært knytter foredraget an til Leif Davidsens nyeste roman ”Lenins bodyguard”, som er en underholdende, spændende og actionpræget roman, som udkom tidligere i 2022 på forlaget Lindhardt og Ringhof. I korte træk er ”Lenins bodyguard” en stort anlagt historisk roman, som udspiller sig i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme, som også i dag præger Rusland. Romanen tager sin begyndelse i København i 1910, hvor sønderjyden Oskar Madsen hvirvles ind i historiens gang, da han stifter bekendtskab med den russiske oprørsleder Vladimir Lenin, som i romanen er på ophold i København. Madsen bliver nært vidne til de spændinger i verden, som blandt andet kulminerer i den russiske revolution i 1917.

Med romanen tegner Leif Davidsen omridset af det, der præger vores nutid, og som blev startskuddet til præsident Vladimir Putins angrebskrig mod nabolandet Ukraine. Putins tankegods og drømmeideal trækker tråde tilbage til netop fortidens sovjetstat og Lenins gerninger, som fortsat former det moderne Ruslands tænkning og handlemønstre. Det er tydeligt, at Leif Davidsen – i bog og foredrag – læner sig op ad på sin fortid som korrespondent i Sovjetunionen og Rusland. Og ydermere er det tankevækkende, at han har været dybt inde i tilblivelsen af romanen, da Rusland invaderede Ukraine. Leif Davidsen er en spændende ekspert at få besøg af til at belyse situationen og give konkrete bud på, hvordan det er kommet så vidt.
Indløs billet til foredraget – hvad enten du er Davidsen-fan, interesseret i forholdene i og mellem Rusland og Ukraine eller blot vil blive klogere på grænsefladen mellem litteratur og virkelighed. Det kunne endda være den perfekte oplevelsesgave til at ledsage romanen som julegave eller som afrunding på læseklub, som dyrker Davidsens thrillere på russisk grund.

Også for nye kendere
Leif Davidsen behøver næppe nogen introduktion, men for nye læsere kridter vi gerne banen op: Leif Davidsen (f. 1950) er uddannet journalist, og han arbejdede i mere end 20 år som udenrigsjournalist udsendt for Danmarks Radio. Han har opholdt sig en del i Moskva og i den gamle Sovjetunion og siden Rusland. Han har befundet sig i landet gennem en interessant årrække, som har budt på kold krig, jerntæppe og murens fald.

Det var Leif Davidsen, som i op gennem 1980’erne og 1990’erne rapporterede hjem om tilstandene i Rusland og formidlede forskellene mellem Vesten og den store union i øst. I 1998 sagde han sit job for Danmarks Radio op og har siden ernæret sig som fuldtidsforfatter og foredragsholder. Han har over tid slået sig fast som dansk krimi- og thrillerlitteraturs grand old man – og ofte har han i sit forfatterskab vendt blikket mod Rusland. For fortiden fornægter sig ikke: Med sit uhyre store kendskab til russisk historie og forhold, har hans romaner tit kredset sig om højspændt politisk indhold i og omkring Rusland. Og det bliver som nævnt også omdrejningspunktet for foredraget på Teaterbygningen.

Leif Davidsen har skrevet en lang række spændingsromaner samt rejsebøger og novellesamlinger, som er blevet bestsellere i Danmark, men også er oversat til et flere sprog. Han har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab, bl.a. Læsernes bogpris, Boghandlernes Gyldne Laurbær og Glasnøglen for årets krimi i Skandinavien.


Nummer
46231801 - Foredrag med leif Davidsen - 'Fra Lenin til Putin'
Første mødegang
søndag den 12.02.23 kl. 14:00 - 16:00
Undervisere
Adresse

Teaterbygningen, Bag Haverne 1, 4600 Køge

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 175,00
søndag den 12.02.23

Kl. 14:00 - 16:00

Leif Davidsen

Bag Haverne 1, 4600 (Den store sal)

Se på kort