Ukrainsk for begyndere, betonstøbning og endnu flere partnerskaber

-  Tendenser i LOF i denne sæson

Efterårssæsonen er i fuld gang, og vores lokalafdelinger har igen fyldt programsiderne med spændende kurser, foredrag og arrangementer. Kvaliteten er høj, og tilbudene spænder fra alt fra mindfulness til kinesisk og kurser i betonstøbning.

Find din lokale LOF afdeling og læs mere om hold og tilmelding

Bevægelse og sundhed
Bevægelses- og sundhedsfag har stadig en stor plads i mange af LOF's programmer. På sundhedsområdet har flere LOF afdelinger også markeret sig som en stærk medspiller. Flere og flere indgår aftaler med kommuner og patientforeninger så som Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Hjerneskadeforeningen

For et par år siden begyndte LOF af arbejde for at udvikle flere aktiviteter for forældre og småbørn. Vores arbejde bærer nu frugt. Senest har LOF Bornholm lavet en aftale med kommunen og sundhedsplejerskerne omkring barseslcafeer

Flere af vores andre afdelinger tilbyder aktiviteter for familier og småbørn så som barselscafeer, rytmik og sansemotorik. Det er for eksempel: 

Ukrainsk
At LOF tilbyder gode sprogkurser i hele landet, er ikke noget nyt. Men hos LOF kan du nu også lære mere eksotiske sprog. LOF Midtjylland tilbyder kinesisk, I LOF Guldborgsund kan du lære japansk, russisk og arabisk og i LOF Lollandvest kan du både få finpusset dit polsk og gå til ukrainsk for begyndere.

Er du i tvivl om, hvilket niveau, du er på, kan du tage en sprogtest hos LOF Øresund.

LOF sælger oplevelser
LOF har også mange tilbud, til jer der søger gode oplevelser. Vi tilbyder blandt andet teaterture, byvandringer, og guidede ture til Christiansborg og Valdemar Slot.

Vil du blive klogere i sociale rammer, kan du prøve et af vores højskoletilbud. LOF Ringkøbing-Skjern arrangerer højskoledage og LOF Sydfyn tilbyder en Seniorhøjskole hver onsdag eftermiddag. LOF Gribskov har startet en ny foredragsrække, der hedder OnsdagsGæsten med blandt andre tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen. Se også LOF Midtjyllands vinterhøjskole og LOF Ringsteds daghøjskoleprogram. 

Se flere højskoletilbud her eller kontakt din lokale LOF afdeling

Kreative fag
De kreative fag er der også plads til. Vil man for eksempel pynte sin have med fuglebade og nye figurer, kan man som noget nyt gå til betonstøbning i LOF Skive, LOF Langå, og LOF midtjylland. Og hvis man både vil lære avanceret strik og have en sejltur med sejrøfærgen, kan man henvende sig til LOF kalundborg.