Til Folkemøde med demokratisk udsyn og liberalt overblik

- Jeg har ellers aldrig vundet noget, siger Sylvia Skovlund Christensen, men denne gang, var det altså mig, der var heldig, smiler hun. Og her i solen midt i Allinge, er det svært ikke at føle sig heldig. Politikere, foreningsfolk, journalister og almindeligt interesserede danskere er nemlig samlet lige her for at diskutere politik, demokrati, folkeoplysning og andre samfundsrelevante emner.

Af Signe H. Damkjær

Én af dem er Sylvia. Hun ankom for få minutter siden med LOF's bus fra København. Sammen med omkring 50 andre passagerer har hun valgt at bruge lørdagen på at deltage i debatterne og suge stemningen til sig. I modsætning til sine medpassagerer har Sylvia vundet to pladser i bussen i en krydsordskonkurrence i Venstres medlemsblad Liberalt Overblik.

 - Min far meldte mig ind i VU, da jeg var 16, og jeg har været medlem lige siden, fortæller hun.

Marie Og SylviaInge Marie Jørgensen og Sylvia Skovlund Christensen

Tidligere LOF'ere
Sylvia er godt kendt med LOF, eftersom hun har været bestyrelsesformand for LOF Næstved indtil for et par år siden. Hun har valgt at give sin anden billet til en anden tidligere LOF’er, nemlig Inge Marie Jørgensen, som har været formand for LOF Ringsted.

 - Jeg har været aktiv i LOF et sted mellem 25 og 30 år, så det er hyggeligt at møde et par kendte ansigter i bussen, siger hun.

 - Vi havde talt om at deltage i Folkemødet med en anden endagstur, der desværre blev aflyst. Så nu føler vi, det er ekstra heldigt, at vi fik mulighed for at komme med alligevel, siger Sylvia.

Udsolgt bustur
Den udsolgte bus forlod København 6:30 og ankom til Allinge 10:30. Som dagens første punkt, har LOF arrangeret et lukket arrangement med venstres næstformand Kristian Jensen. Han holder oplægget "Folkestyre - men hvem styrer hvem?" for deltagerne i endagsturen og eleverne på LOF’s højskole på Bornholm, der også er planlagt omkring Folkemødet.

Sylvia og Inge Marie har allerede lagt planer for resten af dagen.
- Vi glæder os mest til at høre Lars Løkke i eftermiddag. Vi lefler mere for viden end for mediernes holdning til tingene, siger Marie med henvisning til de seneste uroligheder omkring Venstres formand. Resten af eftermiddagen kan de to dame vælge og vrage mellem Folkemødets brede udbud af debatter og oplysningsarrangementer, før bussen igen kører tilbage mod København 17:30.

Bustur IDeltagere i LOF's endagstur venter på Kristian Jensen (V)

Det er tredje gang, LOF tilbyder en endagstur til Folkemødet på Bornholm. Dog er interessen for turen vokset så meget, at LOF i år har kunnet fylde sin egen bus med omkring 50 passagerer.

Følg med her på hjemmesiden eller i LOFnyt, hvis du har lyst til at deltage i LOF’s endagstur til Folkemødet i 2015.  

Bustur Deltagere

Læs mere om LOF på Folkemødet 2014 her

Læs mere om LOF's højskole på Bornholm her

Se alle LOF's arrangementer på Folkemødet 2014 her