Støtte til folkeoplysningen kan forhindre et splittet Danmark

Aftenskolen er i mange kommuner i landdistrikterne det vigtigste kulturelle tilbud. Men der hvor aftenskolen er alene om at være kulturbærer, er også der, hvor kommunen giver mindst støtte til folkeoplysningen. Det billede må ændres, hvis ikke Danmark skal knække midt over.


Af Signe H. Damkjær

Danmark er kulturelt splittet. Københavnerne er ikke fællesskabsorienteret, jyderne vil ikke gå i teateret, og kun 18 procent af fynboerne går på kunstmuseum. Det viser en undersøgelse fra Politiken fra oktober 2016. Den viser også, at aftenskolen at hele 32 procent af borgerne i Vestjylland aktive i aftenskolen, og at de ikke bruger så mange andre kulturelle tilbud. I Østjylland er tallet 30 procent og i Sydjylland og Nordjylland 27. I LOF ser vi det som et tydeligt tegn på, at folkeoplysningen generelt og især i landdistrikterne skal have højere politisk prioritet.

Lavere støtte
Paradoksalt nok er det kommuner i Sydjylland, Vestjylland og Nordjylland, der giver mindst støtte til folkeoplysningen. Også selvom aftenskolen i nogle kommuner i disse dele af landet er det eneste kulturelle tilbud. Siden 2002 er kommunernes støtte til aftenskolerne halveret, og den bliver stadig mindre.
- Den udvikling skal vendes, hvis ikke Danmark skal knække over, mener sekretariatsleder i LOF Per Paludan Hansen.

- Kultur og kulturelle tilbud er vigtige for sammenhængskraften i Danmark og i lokalsamfundene. Hvis aftenskolerne og den folkelige kultur er bærende i de mindre kommuner i Jylland, skal man være særligt opmærksom på at støtte folkeoplysningen her, hvor der ikke er så mange andre tilbud, siger han.
Det gør man ikke i dag. Tværtimod.

Stor forskel
En analyse fra DFS fra 2016 viser, at det kommunale tilskud per indbygger er lavest i kommuner som Aabenraa, Morsø, Jammerbugt og Lemvig. I Lemvig og i Haderslev giver kommunen for eksempel kun 10 kr. i støtte per indbygger, hvorimod Roskilde Kommune støtter med 145 kr.
-Det er himmelråbende, at man ikke prioriterer aftenskolerne og folkeoplysningen højere i de dele af landet, hvor folkeoplysningen er den eneste udbyder af kulturelle tilbud og et af de vigtigste fundamenter for fællesskabet i lokalsamfundet. Konsekvensen kan blive, at det bærende kulturelement får sværere ved at løfte opgaven, og at vi står tilbage med et endnu mere splittet land, der til sidst ender med at knække helt over, siger Per Paludan Hansen.
Den lave støtte fra kommunen betyder, at det bliver dyrere at deltage i aftenskolens aktiviteter og forringe kvaliteten, skriver DFS i analysen.

Danmarkskort Stoette Per Indbygger

Frivillige
Kulturminister Bertel Haarder er helt enig i, at kulturen uden for de store byer skal støttes, og at de mange frivillige kræfter i landområderne udfører et værdigfuldt stykke arbejde.
- 60 procent af Kulturministeriets institutionsbevillinger går til hovedstadsområdet. Derfor begriber jeg ikke, hvordan man kan konkludere, at man ikke skal nære kulturen uden for København. Alle andre steder bidrager frivillige heldigvis til det kulturelle udbud. I København får man det hele foræret af staten, siger han.

Danmarkskort Aftenskole