Folkeoplysningen spiller en vigtig rolle som igangsætter

Som underviser i folkeoplysningen er man en vigtig brik i noget større. Det mener Gurli Damsgaard Bech, der har undervist i LOF Midtjylland i 40 år. Folkeoplysningen er blevet mere seriøs men ikke mindre hyggelig med årene. Og fællesskabet kan stadig noget vigtigt, som man ikke finder andre steder.

Af Signe H. Damkjær

Det sker engang i mellem, at Gurli Damsgaard Bech støder på folk, hun ikke genkender, men som ved, hvem hun er.
- Forleden satte jeg mig ind i en taxi, og så sagde chaufføren: ”Jeg har da gået til tysk hos dig engang,” fortæller den 73-årige LOF-underviser fra Viborg. Det er ikke så mærkeligt, at hun er kendt i lokalområdet. I år har hun nemlig 40 års jubilæum som underviser i engelsk og tysk i LOF. Og hverken sprogundervisningen for voksne eller folkeoplysningen har fået mindre betydning med årene, mener hun.

Gurli Damgaard Bech 426 267Folkeoplysningen sætter spor i folks liv. Det er godt for sammenholdet, for fællesskabet og for imødegåelse af kedsomhed.

Dannelse
- Folkeoplysning er vigtig. Især med tysk. Det er jo et dannelsessprog. Det står meget grelt til med tyskkundskaberne i den generation, der kommer nu, og folk har brug for at lære det. Mine kursister skal for eksempel bruge tysk i deres arbejde, men de fik ikke lært det i folkeskolen og har måske valgt det fra i gymnasiet. Tyskland er vores største samhandelspartner, og en stor del af vores eksport går til Tyskland eller til de tysktalende lande, siger Gurli Damsgaard Bech.
- Tysk indlæring er jo også god hjernegymnastik. Der skal også vitaminer til hjernen. Det er derfor, jeg så godt kan lide LOF’s slogan. Viden i bevægelse. For det er jo så rigtigt. Hovedet skal også bevæges, siger hun.

Ingen eksamen
Gurlis kursister er i dag mere målrettede, end de deltagere, hun havde på sine første hold i 70erne.

- Dengang havde jeg for eksempel en bagermester, der altid havde dagens usolgte flødekager med, og kvinderne kunne først komme, når aftensmaden var vel overstået. Mange sagde lidt nedladende om aftenskolen, at det bare var hygge. I dag er det stadig hyggeligt men også mere lige på og hårdt og målrettet. Jeg niveaudeler kursisterne, så alle får mest muligt ud af det, og jeg giver dem også lektier og seriøse hjemmeopgaver for, siger hun.

Til gengæld er der ikke nogen eksamen, ligesom det også er tilfældet med andre kurser inden for folkeoplysningen.
- Det betyder, at der er en lettet stemning på holdene. Jeg fortæller dem, at vi ikke er her for at konkurrere med hinanden eller for at kritisere hinanden, og så slapper man mere af og frigør sig fra en eventuel generthed, siger hun.  

Fællesskabet
I stedet for at være drevet af jagten på en karakter kommer folk til Gurlis undervisning på grund af lysten til og nytten ved at lære fremmedsprog og på grund af det fællesskab, der opstår på holdene.
- Fællesskabet kan noget, og jeg mener, det er vigtigt, at vi fastholder fællesskabet. I dag kan man også sidde alene derhjemme og lære sprog foran sin computer, men det er altså ikke det samme som at være til stede blandt andre mennesker. Der er mange, der gerne vil være en del af det sammenhold, der opstår på et hold, og flere af mine kursister har udtalt, at de ikke ville få gjort noget ved deres ønske om at lære sprog, hvis ikke de kom her til struktureret undervisning. Jeg tror, det har en positiv betydning, at folk kommer fra forskellige aldersgrupper og med forskellige baggrunde. Der opstår i hvert fald hurtigt relationer og et fællesskab, hvor man hjælper hinanden. Jeg har folk, der har gået hos mig i årevis, og som bliver ved med at komme, fordi der både er et socialt og fagligt fællesskab, siger hun.

Igangsætter
Gurli har læst tysk på Ålborg Universitet og har været ansat som korrespondent og speditør blandt andre steder på Grundfos og på Caravell. Hun er også rigspolititolk og har sit eget tolke- og Oversættelsesbureau, GBSprog. Det er rollen som tovholder og igangsætter samt en kærlighed til folkeoplysning, der har drevet Gurli til at blive ved som underviser i LOF ved siden af sine fuldtidsjob. Fra 2001 til 2002 var hun også skoleleder for LOF Viborg.

- Som underviser føler man, at man er en lille, vigtig brik i et eller andet større. Jeg kan godt lide at være igangsætter. Der er mange, som snakker om, at de gerne vil blive bedre til tysk eller engelsk, men det bliver jo ikke til noget, hvis der ikke er nogen, som sætter det i gang. Her spiller oplysningsforbundene en meget vigtig rolle. I Danmark i dag er der også stort fokus på indlæringen af andre sprog end tysk og engelsk. Også her har folkeoplysningen og aftenskolerne nogle vigtige tilbud, som man ikke finder andre steder i uddannelsessystemet, siger hun.

Gå på-mod
Gurli har i år to tyskhold og et engelsk hold, og hun fortsætter lidt endnu.
- I de 40 år jeg har været underviser, har jeg altid haft ”kunder i butikken”. Næste år bliver jeg 74.
- Så må vi se, hvordan jeg har det. Men lige nu synes jeg, det kører godt, siger hun.

LOF’s landsorganisation ønsker tillykke med jubilæet!