Bliv sund og aktiv med LOF - interview med Bente Klarlund

Motion er godt, og dyrker man det sammen med andre, er der større chance for at holde motivationen. De gode sociale netværk, som LOF er kendt for kan have stor betydning for din generelle sundhed. Det siger professor Bente Klarlund i et interview med LOF.

Af Signe H. Damkjær

De fleste LOFere er klar over, at motion er en god ting. Vægttab, øget fysisk velvære og mere mentalt overskud er nogle af de gevinster, vi bliver stillet i udsigt, når vi overvejer at tage træningstøjet på. Overlæge og forsker ved Rigshospitalet Bente Klarlund Pedersens forskning viser dog også, at motion kan være med til at forebygge en række alvorlige sygdomme så som diabetes, kræft og hjertesygdomme. Motion forlænger desuden levetiden for mennesker med kroniske sygdomme. Mange LOF afdelinger tilbyder motionshold for hjertepatienter, diabetikere og mennesker med andre kroniske sygdomme. Motionsholdene udbydes som oftest i samarbejde med en patientforening og altid med uddannede instruktører. Deltagerne træner derfor i trykke rammer sammen med mennesker i samme situation.

Find din lokale LOF afdeling og læs mere om, hvad vi tilbyder i dit lokalområde

Motion for kronikere
- Motion har en positiv effekt på hjertekarsygdomme og giver nedsat dødelighed. Fysisk aktivitet får blodtrykket ned og normaliserer kolesteroltallet. Det betyder blandt andet, at en åreforkalkning ikke vil accelerere. Motion virker også antiinflammatorisk. Det vil sige, at motion nedsætter risikoen for, at der opstår kronisk inflammation i fedtvævet, som kan bidrage til at forværre en åreforkalkning. Hvis man er hjertepatient, kan der opstå inflammation, som bidrager til at blodkarrene i hjernen bliver åreforkalkede. Risikoen for at det sker, kan altså afhjælpes med motion, siger overlæge og professor Bente Klarlund.

Bente KlarlundProfessor og overlæge ved Rigshospitalet Bente Klarlund Pedersen

Bente Klarlund er leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed og forsker i sammenhængen mellem fysisk aktivitet og musklernes funktion. Derudover kender mange hende fra hendes sundhedsbrevkasse i Politiken. Hun anbefaler, at man dyrker 30 min moderat aktivitet om dagen så som at cykle og gå, og at man to gange om ugen får pulsen højere op. Disse retningslinjer gælder også for hjertepatienter. Man kan selvfølgelig være så hjertesyg, at det ikke er muligt. Derfor forsker hun sammen med sine kolleger i at udvikle forskellige træningsformer for blandt andre patienter med hjertesygdomme

- Nogle kan have svært ved at pumpe meget blod ud af gangen, og derfor er det svært at træne hele kroppen. Derfor har vi for eksempel lavet øvelser, hvor man træner et ben ad gangen, siger hun. På hjemmesiden aktivsundhed.dk kan man finde øvelser for hjertepatienter, KOL patienter, diabetikere og andre patientgrupper.  

Holdtræning – venskab på recept
Selvom man ved, at motion forlænger levetiden, kan det være svært at holde motivationen. Netop her kan LOF’s hold gøre en stor forskel. Bente Klarlund har arbejdet med forskellige patientgrupper og konkluderet følgende omkring motivation.

- I forhold til patientgrupper er der to ting, der gør, at de holder ved. Det ene er, at der opstår socialt netværk, så deltagerne føler sig forpligtet over for hinanden, siger hun. De sociale relationer, der ofte opstår på LOF’s hold, kan også have en betydning for motivationen til at fortsætte træningen.

- Hvis man som læge kunne skrive venskab på recept, så skulle man gøre det. Et socialt netværk betyder meget for den generelle sundhedstilstand, fordi mennesker er sociale væsner. Det betyder, at man har nogen at gå en tur med også uden for træningen, og at der er nogen, der holder øje med at man får noget at spise. Det andet er, at man får feedback fra en underviser, siger Bente Klarlund.

Hun mener derudover, at det er en fordel at sætte patientgrupper sammen, fordi man kan diskutere, hvordan man kan træne på den rigtige måde.  
- Mange hjertepatienter får for eksempel betablokkere, som bevirker, at pulsen ikke stiger så meget. Derfor skal de have noget introduktion til, hvordan man kan styre sin træning på andre måder, siger hun.

Sund og syg
Mange af de patientgrupper, som LOF har særlige tilbud til, ser ikke sig selv som syge, og har derfor svært ved finde motivationen til at dyrke motion ud fra et sundhedsperspektiv. Det er dog kun en fordel, at man opfatter sig selv som sund, mener Bente Klarlund. 

- Man skal huske, at sund og rask ikke er det samme. Man kan sagtens have en sund livsstil og være aktiv, selvom man har en diagnose, ligesom man kan være rask uden at være specielt sund. Som hjertepatient, kan særlige hjertehold være en hjælp i en periode, men på sigt vil man sagtens kunne træne sammen med folk, der ikke har hjertesygdomme. Det vigtigste er, at man er aktiv, siger hun.

Forebyggende effekt
Også de LOF afdelinger, der ikke har særlige tilbud for kronikere, kan bruge Bente Klarlunds forskning til at gøre reklame for deres bevægelsestilbud. Hendes resultater viser nemlig, at motion kan forebygge flere former for kræft, hjertekarsygdomme diabetes med mere. Faktisk kan i alt 35 fysiske tilstande forebygges ved at dyrke motion. Det gode ved motion er også, at effekten af det kan mærkes med det samme.

- Man får mere energi i dagligdagen. Motion er humørstabiliserende, blandt andet fordi man får en følelse af, at man bliver belønnet. Det skyldes, at motion sætter gang i flere stoffer i hjernen så som serotonin, dopamin og novodopamin. Det er de samme hormoner, som man stimulerer, når man får antidepressiv medicin, siger Bente Klarlund. Hun forklarer, at alle mennesker har brug for følelsen af at blive belønnet. Det er derfor, nogle bliver afhængige af spil, alkohol eller stoffer.
- Men hvis man kan få sine behov styret ved at gøre noget, der opbygger kroppen i stedet for at nedbryde den, så vil det gavne én. Hjernen vil så være mindre hooked på at få et fix fra for eksempel alkohol. Motion er også angstdæmpende og stressdæmpende, og alt i alt får man en øget livskvalitet af at dyrke motion, siger Bente Klarlund.

Lidt har også ret
Har man ikke tid til de 30 minutters motion om dagen, kan træning i kortere tid men med højere intensitet også gøre en stor forskel. Og når man heller ikke det, skal man huske, at lidt også har ret. 

- Jo mere utrænet man er, jo større forbedring vil man opleve af lidt træning. Fem til 10 minutter om dagen kan godt gøre en stor forskel, hvis man er i meget dårlig form. Det kan for eksempel være nok til at bryde skrøbelighedens cirkel, hvor man ikke føler sig i stand til at gøre ting selv, men må bede andre om hjælp. Hvis man får brudt den cirkel, vil man opleve, at man langsomt kan lave mere og mere, siger Bente Klarlund.

LOF’s mange bevægelsestilbud kan derfor være med til at skubbe folk i den rigtige retning.

- Mange skal bare have hjælp til at komme i gang, og så kommer motivationen i det øjeblik, man er kommet ind i en god rytme, siger Bente Klarlund.