Se optagelsen fra Folkemødet: Foreninger og folkeoplysning - ny start af kulturlivet

Se optagelsen fra Folkemødet: Foreninger og folkeoplysning - ny start af kulturlivet

Vi skal have et stærkt civilsamfund og et godt foreningsliv. I LOF's debat på Folkemødet debatterer politikere og foreningsfolk rammerne.

18. juni 2021

- Kulturen er kimen, der sætter vores liv i perspektiv, og det er det, der udfordrer os. Derfor sætter vi fokus på, hvordan vores rammer skal være.
Sådan åbnede sekretariatsleder i LOF, Per Paludan Hansen LOF's debat på Folkemødet torsdag den 17. juni. Paneldeltagerne tale om, hvilke udfordringer foreninger og folkeoplysning har haft på grund af corona, og hvordan man politisk kan understøtte kulturen.

Vi havde inviteret Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, Charlotte Broman Mølbæk, kulturordfører for SF og Kim Valentin, medlem af Folketingets Kulturudvalg (V) og formand for LOF's landsorganisation. Marianne Levinsen, fremtidsforsker ved Fremforsk, var med digitalt fra Århus.

 


Debatten starter 9 min. inde i videoen. 

Fra venstre: Steffen Damsgaard, Charlotte Bach Tomassen, Per Paludan Hansen og Charlotte Mølbæk.

Et stærkt foreningsliv
Hjælpepakkerne til folkeoplysningen og kulturlivet blev nævnt som et eksempel på bred enighed om, at vi skal have et godt foreningsliv i Danmark. Corona har dog medført nogle udfordringer, som rækker længere ind i fremtiden.

- Vi har mærket det positive i at sætte fokus på foreningslivet, fordi folk kan mærke det helt ind i knoglerne. Derfor har vi lavet en sommerpakke, men der kommer også nogle efterdønninger, som vi skal kigge på, sagde kulturordfører for SF, Charlotte Mølbak.

Charlotte Bach Thomassen fra DGI nævnte, at det for eksempel er svært at rekruttere frivillige, fordi det typisk sker i de sociale fællesskaber, der har været lukket ned. Derudover er der steder, hvor den nuværende lovgivning bør justeres.

- Der er politisk opmærksomhed om, at det er svært at rekruttere frivillige. Der er bestyrelser, der ikke har mødtes fysisk i næsten et år. Hvis de skal godt i gang igen, så skal de tro på tingene, og det kan vi politisk gøre noget for. Der er også mange steder, hvor vi er nødt til at kigge på den lovgivning der ligger bag. Folkeoplysningsloven, den er vi nødt til at kigge på, så det for eksempel bliver muligt at fortsætte med virtuel undervisning, sagde Kim Valentin, formand for LOF's landsorganisation og medlem af Folketingets kulturudvalg (V).

Lokale fællesskaber
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes fællesråd understregede, at fællesskaberne spiller en vigtig rolle i at kickstarte foreningslivet og samarbejderne på tværs. 
- Det gælder om at få de brede fællesskaber i gang igen. Der er der, man taler om, hvor vi stod før corona, og hvad vi har lært og hvordan kommer vi videre. Der er der, de forskellige lokale ledere kan tage nogle initiativer i samarbejde med kommunen, eller med andre organisationer, der kan rekruttere frivillige. Noget i den indsats vil være nemmere, hvis der er nogle ressourcer, så man kan lave kampagner. Kommunerne kan også støtte med lokale ressourcer, sagde han.

Også fremtidsforsker Marianne Levinsen råder foreningerne til at tænke nyt både i forhold til indhold og samarbejdspartnere.
- Når man sammenligner byer, så er den vigtigste ingrediens tilstedeværelsen af foreninger og aktiviteter. Det er vigtigt, at få gang i igen. Vi ser ind i en ny tid, hvor der er mere optimisme, men vi kommer ikke tilbage til det samme, så tingene skal ses som en overgangsfase, hvor alting skal startes op på alle arenaer. Samarbejd med kommunen, kirken andre organisationer for at kickstarte fællesskaberne, sagde hun.

 

Bliv klar til julen med LOF

  • 15. november 2023 - Inden vi ser os om, er det tid til juleknas, julehygge og ikke mindst julegaver. I LOF er de lokale aftenskoler klar med inspiration og gave...

Foreningsdemokratiet og folkeoplysning i fuldt flor

  • 5. juni 2023 - Engagerede LOF’ere fra hele landet fik Brogaarden i Middelfart til at summe af aktivitet, da der var årsmøde i LOF’s landsorganisation.

Nyt samarbejde skal skabe fællesskaber på Hjertestierne i Viborg

  • 9. marts 2023 - Hjertestierne binder på smukkeste vis Viborg sammen. Nu skal et nyt samarbejde mellem LOF Midtjylland og Hjerteforeningen sikre, at der komm...

Sommer i LOF

Oplevelse

Sommerkatalog med oplevelsesture

Se kataloget her

LOF har aftenskoler og folkeoplysende aktiviteter i hele landet.

Find din LOF-afdeling her

LOF er for dig, som vil være aktiv i din fritid sammen med andre.

Læs mere om LOF her