Høvekoret m/ Alaia Kjerstin Højrup Hansen
Høvekoret m/ Alaia Kjerstin Højrup Hansen
Flerstemmig korsang med swing, jazz og pop
Bliv en del af et engageret korfællesskab
Kan du lide at synge, og har du lyst til at være en del af et kor, hvor både musikken og fællesskabet er i centrum?
I Høvekoret synger vi flerstemmige arrangementer med swing, jazz, pop og pop/rock. Vi arbejder med klang, udtryk og musikalsk samspil, men uden at det går ud over den gode stemning. Her er plads til både fordybelse, grin og fælles musikglæde.
Kom og syng med
Hvis du savner et musikalsk fællesskab, hvor ambitioner og sangglæde går hånd i hånd, er Høvekoret måske noget for dig.
Kom og prøv et par gange, og mærk stemningen. Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Derfor vælger mange Høvekoret
Det særlige ved Høvekoret er, at vi arbejder med at give sangene liv, når vi synger.
Når tekster og stemmer sidder godt, får vi overskud til at lege med udtryk, dynamik og den fælles klang. Det giver en særlig oplevelse, både for koret og for publikum.
Samtidig bliver du en del af et engageret korfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og deler glæden ved musikken.
Hvem er koret for?
Høvekoret er for dig, der har lyst til at synge flerstemmigt og gerne vil udvikle dig sammen med andre.
Du behøver ikke være nodeekspert. Kan du bruge noderne som en hjælp undervejs, er det en fordel, og du får desuden lydfiler til de enkelte stemmer, så du nemt kan øve hjemme.
Vi synger også koncerter
Musikken bliver ikke kun i øvelokalet. Koret holder typisk omkring tre koncerter om året og deltager desuden i korstævnet på Den Rytmiske Højskole i Jyderup. Indimellem optræder vi også ved større og mindre arrangementer.
Op til koncerterne forventes det, at alle deltager i korprøverne, så vi er godt forberedte.
Praktisk information
Vi øver hver tirsdag kl. 15.30-17.30 i Pakhus 2 i Nykøbing Sj.
Forårs-/sommersæsonen inkluderer 23 øvegange fra januar til juni Efterårs-/vintersæsonen inkluderer 18 øvegange fra august til december
Du er meget velkommen til at komme og synge med et par gange, inden du beslutter dig. Bagefter kan du tage en snak med korleder Alaia om optagelse i koret. Ring til Alaia hvis du ønsker at synge i koret.
Du kan kontakte Alaia på alaia-khh@hotmail.dk eller telefon 29 38 18 28.
Du kan også læse mere på korets egen hjemmeside https://hoevekoret.dk/
Er du pensionist i Odsherreds kommune, kan du være berettiget til Særligt tilskud. Hvis du er berettiget, får du tilskuddet 1 gang pr. år.
Læs mere her: https://lof.dk/media/27574/retningslinje-for-tilskud-til-pensionister-i-odsherred-kommune.pdf
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 1.195,00
Særligt tilskud*, Odsherred
DKK 745,00
Info
Nummer
362403Første mødegang
tirsdag 25.08.2026, kl. 15.30 - 17.30Sidste mødegang
tirsdag 15.12.2026, kl. 15.30 - 17.30Antal mødegange
15 mødegangeAdresse
Pakhuset, Vesterbro Torv 4, 4500, Nykøbing Sj (Pakhus2) Se på kort