Keramik for dig der gerne vil i gang
Keramik for dig der gerne vil i gang
Begynderhold - intro til teknikker
Slip kreativiteten løs m/Jeanette Wedberg
Leg med ler og skab din egen keramik, for begyndere og lettere øvede
Drømmer du om at mærke det bløde ler mellem hænderne og skabe din egen unikke keramik? Uanset om du aldrig har rørt ler før, eller du allerede har styr på de grundlæggende teknikker, er dette kursus noget for dig.
På kursuset dykker vi ned i lerets forunderlige verden. Vi skaber et rum, hvor der er plads til både fordybelse, hygge og kreative eksperimenter.
Kurset består af 6 mødegange. De første 4 mødegange arbejder vi med ler og de sidste 2 mødegange går med at glasere de ting vi har lavet. Efter glasurbrændingen kan I hente jeres færdige keramik.
Hvad lærer du på kurset?
- Formgivning: Vi arbejder med teknikker som pladeteknik, pølseteknik, pinchteknik og modellering. Drejning indgår ikke i kurset.
- Materialeforståelse: Få grundlæggende viden om forskellige lertyper og håndteringen af ler. På kurset arbejder vi med gråler (254) og lavaler (930).
- Glaseringsmetoder: Lær at dekorere dine ting med smukke glasurer og farver. Der vil være et udvalg af glasurer at vælge mellem.
- Individuelle projekter: Alle laver det de har lyst til for at nyde den kreative proces. Måske har du lyst til at lave et særligt krus, jule-/påskepynt, en vase, lysestager, ophæng osv. Kun fantasien sætter grænser. Der vil være individuel sparring efter behov.
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 1.245,00
Info
Nummer
262207Første mødegang
tirsdag 20.10.2026, kl. 18.30 - 21.00Sidste mødegang
tirsdag 24.11.2026, kl. 18.30 - 21.00Antal mødegange
6 mødegangeAdresse
LOF Huset, Elmegade 11a, 4400, Kalundborg (Klasselokalet) Se på kort