Seniorhøjskole i Høng
En mosaik af underholdning og viden
Så er vi klar med programmet for Seniorhøjskolen i Høng. Kom med til nogle inspirerende formiddage på Seniorhøjskolen i Høng. Vi mødes 10 tirsdage kl. 9.00-12.15 Mødelokalet i Bevægelsesparken i Høng.
Vi glæder os til at se jer til et alsidigt program:
6/1: Poul Christensen om Kragerups historie fra vikingetiden og til i dag
og Bo Christiansen om De Første Religioner – fra Sumer til Det Gamle Testamente
Hvordan opstod religionen – og hvordan udviklede menneskets tro sig fra mange guder til én?
Vi følger vi de første spor af religiøs tænkning i oldtidens kulturer og ser, hvordan ideer om guder, kosmos og menneskets rolle i verden gradvist tog form.
I en kombination af oplæg og samtale om troens udvikling, traditionernes betydning – og det store spørgsmål:
Hvad vil det egentlig sige at være troende?
13/1: Poul Christensen om Kragerups historie fra vikingetiden og til i dag.(fortsat)
Og Bo Christiansen om De Første Religioner – fra Sumer til Det Gamle Testamente
20/1-27/1-3/2-17/2-: Finn Bjerregaard : OPERA 3 italienere og Mozart.
Hver af de 4 formiddage ser/hører vi en opera, ca. 2 timer, så der er også tid til at tale om den og se klip/uddrag fra nogle af alle de andre, vi ikke kan se i fuld længde. Operaen er jo opfundet i Italien, så derfor har jeg valgt, at vi skal se/høre 3 af de store italienere, som er forskellige, og som har skrevet operaer, der stadig bliver opført i operahuse over hele kloden, og så naturligvis mesteren, Mozart. Man kan ikke sige opera uden at sige Mozart! Jeg håber, I vil synes om ”Barberen i Sevilla” af Rossini, ”Rigoletto” af Verdi, ”Tosca” af Puccini og så Mozart’s ”Figaro’s Bryllup”. De holder stadigvæk, efter førsteopførelserne i 1786, 1816, 1851 og 1900.
24/2: DENNE MØDEGANG HOLDES I RESERVE I TILFÆLDE AF AFLYSNINGER
3/3: Henning Nørhøj : Martin A . Hansen - forfatter og historiker
Martin A. Hansen er en af de mest betydelige danske digtere i 1900-tallet. Vi følger hans barndom og tidlige ungdom på Stevnsegnen og hans udvikling som forfatter, og ser ind forfatterskabet og dets relevans i dag. Især vil vi koncentrere os om de store noveller: Høstgildet fra samlingen ”Agerhønen” og Påskeklokken fra samlingen ”Tornebusken!.
Efter kaffepausen gennemgår, hvordan Martin A. Hansens interesse for historien kommer til udtryk i romanerne Jonathans rejse og Lykke Kristoffer. Men ikke mindst vil vi på det kulturhistoriske storværk Orm og Tyr. Foredraget vil sætte forfatterens indfølte skildring i centrum. Sven Havsteen-Mikkelsen, som er en vores betydeligste kirkekunstnere, udarbejdede de pragtfulde illustrationer til værket.
10/3: Min oldefars dagbog fra 1864 ved lektor Per Højland
Pers oldefar Niels beskriver krigens hverdag med hårdt fysisk skansearbejde, daglige træfninger med preusserne og håbet om at kunne sove under tag om natten. Krigen tog til, og danskerne udsættes for daglige granatangreb. Ved Dybbøl Slaget d. 18. april var han i de forreste løbegange og blev taget til fange af preusserne.
17/3 Hvideslægtens kirkebyggeri på Sjælland med udgangspunkt i Fjenneslev og Bjernede kirker samt Sorø Klosterkirke ved lektor Per Højland.
Skjalm Hvide var høvedsmand (høvding) på Sjælland – og næst efter kongeslægten, var Hvidelægten en af de mest ansete i det 12. og 13. århundrede. Ingen anden slægt har i løbet af de 300 år, der var slægtens levetid, frembragt så mange betydelige personligheder, såvel på det verdslige som på det kirkelige område.
Absalon (den senere Biskop Absalon og Københavns grundlægger) og hans bror, Esbern Snare, var børnebørn af Skjalm Hvide.
24/3: Et Palæstina med palæstinensere og israelere – er en to stats løsning overhovedet muligt? ved lektor Per Højland
Per Højland har flere gange været på feltrejse i området og har interviewet lokalbefolkningen både i og uden for Gazastriben samt bosættere og palæstinensere på Vestbredden og i Østjerusalem. Et foredrag, der giver et indblik i den komplekse konflikt mellem palæstinensere og israelere. Publikum får mulighed for at få både overblik og baggrundsviden, samtidig med at de bliver taget med ind i hverdagssituationer, hvor børn, unge og voksne konstant mærker konflikten på egen krop. Foredraget kommer også ind på de store linjer som historiske, politiske, økonomiske og religiøse aspekter, der har betydning for konflikten i dag.
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 1.450,00
Info
Nummer
261803Første mødegang
tirsdag 06.01.2026, kl. 09.00Adresse
Kultur og bevægelsespark Høng, Rosenvænget 23, 4270 (Klub og mødelokale 1)