GRATIS - Du betaler kun for maden! Trump, Putin og Europas fremtid
Underviser
LOF værtGRATIS - Du betaler kun for maden! Trump, Putin og Europas fremtid
Kan Europa forsvare sig selv? EU-debat, samt orientering og debat om beredsskabet i Kalundborg med middag i Ubby Forsamlignshus
Kom med til en aktuel EU-debat om sikkerhed, demokrati og vores fælles fremtid.
USA ændrer kurs. Putin presser Europa. Og pludselig er vores sikkerhed ikke længere noget, vi kan tage for givet. Men hvad betyder det egentlig for Danmark? Kan Europa forsvare sig selv? Og hvor godt er vi forberedt, hvis krisen rammer helt lokalt?
Onsdag den 11. november inviterer LOF Nordvestsjælland til en spændende aften i Ubby Kultur- og Forsamlingshus, hvor vi stiller skarpt på Europas fremtid og vores egen sikkerhed.
Mød sikkerhedspolitisk analytiker Jacob Kaarsbo og kommunalbestyrelsesmedlem og formand for Udvalget for Samfundssikkerhed og Beredskab i Kalundborg Kommune Peer Phillip Justesen til oplæg, debat og fælles middag.
Trump, Putin og EU – hvad står på spil?
Verden forandrer sig hurtigt. Europas forhold til USA er under forandring, og krigen i Ukraine har gjort spørgsmålet om vores fælles sikkerhed mere aktuelt end nogensinde. Kan EU-landene stå sammen? Hvad kræver det, hvis Europa skal tage større ansvar for sin egen sikkerhed? Og hvad betyder udviklingen for vores frihed og demokrati?
Du møder to oplægsholdere med hver deres perspektiv:
Komunalbestyrelsesmedlem Peer Phillip Justesen fra Kalundborg Kommune fortæller om kommunens beredskab, og hvordan borgerne kan blive inddraget i den lokale kriseberedskabsindsats.
Jacob Kaarsbo, sikkerhedspolitisk analytiker og tidligere medarbejder i Forsvarets Efterretningstjeneste, giver sit bud på, hvordan Trump, Putin og den nye verdensorden påvirker Europas fremtid.
Er vi klar, hvis krisen rammer Kalundborg?
Sikkerhed handler ikke kun om soldater og militært forsvar. Hvad gør vi, hvis strømmen forsvinder, et cyberangreb lammer vigtige funktioner, eller forsyningerne svigter?
EU arbejder på at styrke landenes samlede beredskab, så samfundet bedre kan fungere under alvorlige kriser. Men hvordan ser beredskabet ud her i Kalundborg?
Det spørgsmål tager vi også op i løbet af aftenen, hvor du får mulighed for at stille spørgsmål og deltage i debatten.
En aften med debat, fællesskab og middag
Du behøver ikke være ekspert i EU eller sikkerhedspolitik for at være med. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på den verden, vi lever i.
Vi sørger også for tid til en fælles middag med et glas vin, øl eller vand.
Tag gerne din nabo, en ven eller din ægtefælle med. Mødet er åbent for alle, og der er plads til både spørgsmål, forskellige holdninger og gode samtaler.
Program for aftenen
Kl. 17.30: Velkommen ved ordstyrer Niels Hobolt
Kl. 17.35: Oplæg om beredskab ved kommunalbestyrelsesmedlem Peer Phillip Justesen.
Hvordan er Kalundborg kommune i gang med at inddrage civilsamfundet i beredskabet og hvad kan man som borger selv gøre?
Der vil blive tid til spørgsmål og debat.
Kl. 18.45: Fælles middag: "Lasagne ala Ubby"
Inklusive et glas vin, øl eller vand.
Kl. 19.30: "Trump, Putin og EU's fremtid" Ved Jacob Kaarsbo, sikkerhedspolitisk analytiker og tidligere medarbejder i Forsvarets Efterretningstjeneste. Efterfulgt af spørgsmål og debat.
Kl. 20.30: Tak for i aften
Skal du med til en aften om Europas fremtid?Hvordan sikrer vi vores frihed, demokrati og tryghed i en verden, der forandrer sig?
Kom og hør eksperternes bud, stil dine egne spørgsmål og bliv klogere på, hvad udviklingen betyder for både Europa, Danmark og Kalundborg.
Indlæser frie pladser...
Priser
Spisning
DKK 150,00
Info
Nummer
262805Mødegang
onsdag 11.11.2026, kl. 17.30 - 20.30Antal mødegange
1 mødegangAdresse
Ubby forsamlingshus, Ubby Hovedegade, 4490, Jerslev Sjælland (Store sal) Se på kort