Alfonso Fernando Aguilar Jaime

Mit navn er Alfonso Fernando Aquilar Jamie. Jeg er født og opvokset i det nordlige Peru i Sydamerika. Jeg kom til Danmark i 2013. Jeg bor i Jyderup sammen med min danske kone og vores fælles datter på 3 år. (Ved siden af undervisningen på LOF studerer jeg, og jeg arbejder som vikar på et bosted for unge voksne handicappede og som tjener på en restaurant.) Jeg har undervist i spansk hos LOF siden 2016, hvilket jeg finder stor tilfredsstillelse i. Jeg holder meget af mødet og interaktionen med andre mennesker, som samtidig har en stor interesse for og i at lære mit modersmål og de spansktalendes historie og kultur. Jeg har som voksen lært dansk helt fra bunden, og jeg lærer stadig, derfor kan jeg sætte mig ind i og har stor forståelse for, hvordan det er at lære et nyt sprog som voksen. (At lære et nyt sprog er en lang proces, og jeg er glad for at kunne være behjælpelig i denne proces.) Som person er jeg åben og lyttende, jeg er af sind meget tålmodig og sammen med en god portion humor og latter sætter jeg pris på, at tonen og miljøet i mine timer er uformel, tryg og lærerig. Jeg glæder mig til at se dig.

Kontaktoplysninger