Lotte Høyrup

Med 20 års undervisningserfaring i svømning kan jeg tilbyde et væld af variationer og sværhedsgrader i øvelser suppleret med viden fra min uddannelse og arbejde som pædagog samt min rolle som mor til min søn. Primært har jeg gennem årene undervist i baby- og småbørns svømning, men derudover har jeg også undervist børn, unge, og børn med særlige behov samt hjulpet til på vandskræk-, voksen- og konkurrencehold. Jeg ser vandet som vores lege- og læringsplads, hvilket skaber mulighed for mange gode og udfordrende  oplevelser. Vand kan stimulere til såvel leg som svømmebevægelser, og det styrker kroppen både fysisk og sansemæssigt. Jeg ynder at benytte et begrænset udvalg af redskaber, som er motiverende og støttende for udførelsen af øvelserne. Min undervisning er tilrettelagt ud fra deltagernes forventede kunnen, men der er altid plads til ændringer ud fra svømmernes aktuelle humør og mod.

Kontaktoplysninger