Om LOF

LOF står for Liberalt OplysningsForbund. LOF Nordvestsjælland har til formål, ud fra en liberal grundholdning, at skabe undervisning og aktiviteter der,

  • bygger på respekt for den enkelte deltager og frihed til at være forskellig.
  • giver viden og indsigt, der kan sætte den enkelte deltager i stand til at tage ansvar for eget liv.
  • formidler oplevelser og undervisning, der styrker den enkeltes livsglæde.

Dette, for at medvirke til den enkeltes alsidige udvikling og medleven i et demokratisk samfund.

Gennem LOF's landsorganisation samarbejder LOF-afdelinger i hele landet. Se mere på www.LOF.dk.

Folkeoplysning

Vi arrangerer kurser inden for sprog, it, madlavning, kreativitet, førstehjælp, bevægelse m.m. Endvidere tilbyder vi en lang række foredrag, oplevelser og udflugter.

LOF indgår som en aktiv og dynamisk skole i lokalområdet og samarbejder med biblioteker, foreninger, lokalråd m.fl.

LOF kan også arrangere kurser for virksomheder og andre grupper, målrettet specifikke behov og ønsker.