• Ulf Pilgaard
    Ulf Pilgaard er en af Danmarks største skuespillere og har været i branchen siden 1963, da han debuterede i Collage-truppen. Han har i over 40 år spillet med i revyer og på teatret, herunder gennem 30 år i Cirkusrevyen. Han har også haft enkelte større filmroller som i Nattevagten af Ole Bornedal, men er også kendt fra den første Olsen Banden film, tv-serien Borgen, spillefilmene Nøddebo Præstegård, Kandidaten, Arven og mange flere. Ulf Pilgaard er er hædret med flere priser, deriblandt Årets Æreskunstner i 2000, Lauritzen Prisen som Årets Skuespiller i 2011 og Årets Dirch i 2006 og 2012, ligesom han fik både en Bodil- og en Robert-pris for filmen Farligt Venskab. I 2007 modtog Ulf Pilgaard Ridderkorset af Dronning Margrethe. Ulf Pilgaard er i sine foredrag, såvel som på scenen, en levende, rutineret og humørfyldt formidler, der virkelig evner at komme ud over kanten og ramme sit publikum.
  • Fatima Osborne

    Fatima Osborne kom til Danmark fra Somalias stepper i 1980’erne blot 12 år gammel. I dag er hun optiker og aktiv i kvindekampen i islam.

    Fatima Osborne voksede op som fårehyrde med ansvar for egen fold på de somaliske stepper. Her vandrede hun med sin nomadestamme fra sted til sted i forhold til årstiderne for at finde nye græsgange. Da borgerkrigens hærgen nærmede sig stepperne efterlod de dyrene og flygtede til Etiopien og senere til Danmark. Mødet med livet uden for stepperne var en labyrint af uskrevne regler og kulturelle faldgruber.

    Fatima havde aldrig gået i skole – hun havde end ikke kørt på cykel. I Somalia giver naturen en, alt hvad man behøver, så det var eksempelvis besynderligt for Osborne at lære, at folk i Danmark ejer deres jordbærplanter – og at forbipasserende derfor ikke må spise heraf. I dag taler Fatima Osborne flydende dansk og arbejder som uddannet optiker. Hun er desuden en af Danmarks aktive muslimske feminister.

  • Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt

    ANNE KNUDSEN (f. 1956) er psykolog med egen praksis. Har skrevet flere bøger om psykologi og pædagogik.

    STEEN VALGREEN-VOIGT (f. 1954) er journalist og har arbejdet på en række danske dagblade, herunder Information, Politiken og Ekstra Bladet. 

  • Ove Pedersen
    Ove Pedersen har været ansat ved politiet i over 40 år, primært somefterforskningsleder og senest
    drabschef hos Midt og Vestsjællands Politi.
    I 2017 valgte han at gå på pension og hellige sig foredrag og sit engagement som frivillig indenfor idrætten i
    Roskilde.
  • Lene Beier

    Som man ser Lene Beier på skærmen, den samme person oplever man ved hendes foredrag, hvor hun med en smittende glæde, ærligt og oprigtigt – og med humor tilsat hjertevarme fortæller om sit efterhånden omfattende arbejde på TV

    Som man ser Lene Beier på skærmen, den samme person oplever man ved hendes foredrag, hvor hun med en smittende glæde, ærligt og oprigtigt – og med humor tilsat hjertevarme fortæller om sit efterhånden omfattende arbejde på TV

    Som man ser Lene Beier på skærmen, den samme person oplever man ved hendes foredrag, hvor hun med en smittende glæde, ærligt og oprigtigt – og med humor tilsat hjertevarme fortæller om sit efterhånden omfattende arbejde på TV

     

Mandagstræf i Aksen

Foredrag i Aksen mandage fra 15-17.

Der er mulighed for at købe kaffe, vand og kage i pausen.

Foredragene kan købes samlet til 695 kr. Ønsker du kun at komme til et enkelt, så sælges der billetter i døren til 175 kr.

Mandag d. 21-10 - Aktiv muslimst feminist - Fatima Osborne

Fra Somalias stepper i 1980’erne til nutidens muslimske kvindekamp

I dette foredrag fortæller Fatima historien om sin omvæltende overgang fra somalisk nomade til muslimsk feminist i Danmark. Fatimas fortælling går op i en højere enhed både igennem ord og billeder, der giver en levende livsfortælling om hendes vej, der er gået fra fårehyrde til optiker.

Foredraget giver et ærligt indblik i Fatimas kultursammenstød. Hun oplevede en masse uskrevne regler i Danmark, der var svære at finde hoved og hale i efter opvæksten i Somalia. Ligeledes var jobmarkedet en udfordring, men Fatima er en ukuelig ildsjæl, som igennem sin personlighed har åbnet op for en masse muligheder

Mandag d. 28-10 - Skuespiller Ulf Pilgaard

Mit liv som Ulf

Efter mere end 50 år med hovedroller på landets teater- og revyscener, i radio- og tv-satiren samt i tv-serier og film fortæller Ulf Pilgaard for første gang hele historien om sin enestående karriere. I foredraget beretter han fra scenen om gennembruddet på ABC Teatret, de mange forskellige roller på teatrene og sine mere end 30 år i Cirkusrevyen. Undervejs runder han store personligheder som Dirch Passer, Preben Kaas, Morten Grunwald, Claus Ryskjær og Lisbet Dahl i en humoristisk og overraskende fortælling om opvæksten i et præstehjem og med sjove anekdoter fra skuespillerverdenen samt tankevækkende historier om at finde sin egen plads i livet.

 Mandag d. 11-11 - forfatterparret Anne Knudsen og og Steen Valgreen-VoigtEt foredrag om digteren Jens Rosendals liv og forfatterskab.

Du kom med alt hvad der var dig

Vi synger en række af Jens Rosendals sange og hører om Jens Rosendals liv og forfatterskab. Sangen "DU KOM MED ALT DET DER VAR DIG" er den mest populære fællessang i Danmark, og Jens Rosendal er den nulevende danske digter, som har flest sange med i Højskolesangbogen. Timon Mûller vil komme og spille til.

Bogen er en samtalebog, hvor Jens Rosendal på baggrund af 12 udvalgte sange og salmer fortæller om sit liv og forfatterskab.

Jens Rosendal fortæller åbent om følelser og livserfaring, om den vanskelige kærlighed til en anden mand, om den missionske opvækst i det nordlyske og om sit forhold til Gud.

I bogen fortæller han også om sit forhold til naturen og Vadehavet, som står stærkt i Jens Rosendals forfatterskab, om fællessangens betydning og om at være national og modstander af EU.

Mandag d. 18-11 - tidligere drabschef Ove Pedersen

“Roskildes Wallander”, tidligere drabschef Ove Pedersen, fortæller fængende om et helt liv med efterforskning af de aller værste sager. Fra sin tid ved Kriminalpolitiets Drabsafdeling på Politigården i København i 80erne, hvor den første store rockerkrig buldrede,og Bullshitlederen Makrellen blev dræbt af Jønke. I samme periode blev to unge mænd skudt og dræbt på Femøren på Amager, og jagten på den fløjtende gerningsmand satte ind. Siden efterforskede Ove Pedersen udfra sit kontor på politigården i Roskilde, hvor han frem til sin pension arbejdede for det nuværende Midt-og Vestsjællands Politi. Ove Pedersen har ledet efterforskningen af et utal af de mest bestialske drab, seksuelle og voldelige overgreb på børn, store ulykker, katastrofer og terror. På foredraget kommer vi bl.a. tæt på flere af drabssagerne, dødsulykken på Roskilde Festivalen i 2000, terrorsagen fra Kundby, hvor en blot 15-årig pige blev anholdt og sigtet for forberedelse af bombesprængninger, og vi hører også om flere af de grusomme sager, hvor børn og unge er blevet udsat for seksuelle og voldelige overgreb fra personer der har stået dem nær.

Mandag d. 25-11 - Tv- vært Lene Beier

Gir du en kop kaffe”? 

Der findes ikke meget andet og mere befordrende for den gode snak end – ja – en god kop kaffe. To personer eller flere samlet over en kop kaffe i personlig samtale – afvæbnende, barrierenedbrydende og fortrolighedsskabende på én og samme tid…

 

Koppen med kaffe er nærmest synonym med Lene Beiers journalistiske tilgang i de efterhånden mange TV-programmer, som hun har stået i spidsen for, hvor det for hende er alfa og omega, at man kommer helt tæt på de medvirkende – personligt, åbent og ærligt. Man skal både kunne se og mærke personerne.

 

I hendes foredrag Gi’r du en kop kaffe fortæller Lene Beier om, hvordan man laver et godt, personligt TV-program med helt almindelige personer som deltagere – herunder hvordan man kommer tæt på dem, uden det bliver grænseoverskridende. Hun kommer her også ind på de mange personlige overvejelser, man gør sig i forbindelse med optagelserne, samt hvad man fra TV-produktionen gør for at passe bedst muligt på de medvirkende.

Det er en interessant tur bag kameraet på de populære TV-programmer som Landmand søger kærlighed, Landmand jorden rundt, Beier bygger, Beier bygger have, Hjem til gården, En stor dag på godset m.fl. – krydret med sjove anekdoter fra de mange optagelser og livet på landevejen med en TV-produktion.

 

Lene Beier bringer også sig selv ind i foredraget – om hendes karriereskift fra relativ anonym skolelærer til kendt TV-vært.

 

Nummer
190011 - Mandagstræf i Aksen
Første mødegang
mandag den 21.10.19 kl. 15:00 - 17:00
Adresse

Salen, Centervejen 92, 4550 Asnæs

Se på kort

Mødegange
5
Almen
DKK 695,00
særligt pensionisttilskud
DKK 245,00
mandag den 21.10.19

Kl. 15:00 - 17:00

Med Ulf Pilgaard

Centervejen 92, 4550 (Salen)

Se på kort

mandag den 28.10.19

Kl. 15:00 - 17:00

Med Ulf Pilgaard

Centervejen 92, 4550 (Salen)

Se på kort

mandag den 11.11.19

Kl. 15:00 - 17:00

Med Ulf Pilgaard

Centervejen 92, 4550 (Salen)

Se på kort

mandag den 18.11.19

Kl. 15:00 - 17:00

Med Ulf Pilgaard

Centervejen 92, 4550 (Salen)

Se på kort

mandag den 25.11.19

Kl. 15:00 - 17:00

Med Ulf Pilgaard

Centervejen 92, 4550 (Salen)

Se på kort

Du har 2 hold i kurven

Kurven er tom