• Bente Klarlund

    Dr.med. Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet, og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Hun er klummeskriver og styrer en sundhedsbrevkasse på Politiken, Lørdagsliv.  

    Hun er forfatter til mere end 500 videnskabelige artikler og bøger og har modtaget adskillige priser for sin forskning, samt Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris, Kulturministeriets Idrætspris og Rosenkjærprisen. Bente Klarlund er bl.a. forfatter til bøgerne: Sandheden om Sundhed; Elsk at løbe – med Maratonbogen; Hva` nu hvis jeg hader sport; Skridttællerbogen, Recept på Motion, Motion på Recept; Graviditet og Motion; Børn og Motion og sidst ”100 myter om vægttab og motion”.

Yngre med årene - foredrag med Bente Klarlund

Et langt liv uden sygdom er noget, de fleste af os stræber efter. Langt de fleste af os ved også, at kost og motion spiller en væsentlig rolle, når det gælder sundhed. Men ungdommens kilde og kroppens aldring handler om andet og mere. I Yngre med årene går professor Bente Klarlund videnskabeligt til værks og giver råd til en livsstil, hvor dine celler og dermed din krop i biologisk forstand bliver yngre. Foredraget kommer hele vejen rundt om mennesket – lige fra kost, rygning, alkohol og motion til det videnskabelige faktum, at du faktisk får flere år forærende, når du er en del af et fællesskab og lever dit liv, så det giver mening. Det lange, sunde liv handler nemlig også om pauser, sex, ærefrygt, vin, frivillighed og samvær med vennerne – og alt det påvirker også vores udseende:
»Der er utroligt meget, man selv kan gøre for at holde sig rask. Og det er aldrig for sent at ændre livsstil. At du spiser fornuftigt og får rørt kroppen ved de fleste er vigtigt, men opskriften på et langt, sundt liv også handler om at undgå unødig bekymring og have fokus på det, der giver mening; familie, venner, frivillighed, optimisme, at tro på noget og ikke mindst lade sig begejstre«. Udover en guide til, hvordan det enkelte menneske kan øge sandsynligheden for et langt liv, er det også håbet, at foredraget vil gøre op med den misforståelse, der hersker blandt danskerne, når det kommer til sundhed:»Vi tror, at ungdom er noget, vi køber. Vi er til fals for det hurtige fiks i form af kosttilskud og anti-aldringsprodukter. Legenden om ungdommens kilde lever stærkt i skikkelse af en kommerciel sundhedsindustri, der ofte føres frem af kendte skuespillere og popsangere. Min ambition er, at videnskabens stemme skal overdøve og trumfe den kommercielle og poppede sundhedsindustri og bidrage til, at du lever godt og længe uden at smide penge ud ad vinduet til virkningsløse, potentielt farlige produkter«, fortæller Bente Klarlund.

Praktisk info

Foredraget er arrangeret af Vallekilde Valgmenighed, VHG, VHG Støtteforening, VHKI og LOF i fællesskab
Nummer
210032 - Yngre med årene - foredrag med Bente Klarlund
Første mødegang
tirsdag den 26.10.21 kl. 19:00 - 21:15
Undervisere
Adresse

Vallekilde Hørve Fritidscenter, Idrætsvej 3, 4534 Hørve

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 150,00
tirsdag den 26.10.21

Kl. 19:00 - 21:15

Bente Klarlund

Idrætsvej 3, 4534 (Hal 1)

Se på kort