Foredrag med Sara Omar

Mød den prisvindende forfatter bag Dødevaskeren og Skyggedanseren. Sara Omar (f. 1986) er en prisvindende dansk-kurdisk romanforfatter, som har boet i Danmark siden 2001 og er udover at være forfatter også studerende. Hendes debutroman Dødevaskeren udkom den 30. november 2017 på JP/Politikens Forlag og solgte over 50.000 eksemplarer i løbet af den første måned og har siden ligget på samtlige bestsellerlister hos danske boghandlere. Romanen er desuden solgt til udgivelse i udlandet, og i skrivende stund er romanen på vej i flere lande. I 2018 modtog hun Årets Victor for sit særlige mod. Herudover vandt hun Læsernes Bogpris 2018 og også Artbeat Prisen for sit særlige talent. Sara var desuden, trods en sen udgivelse, også nomineret til de Gyldne Laurbær i 2017. Siden har hun vundet Menneskerettighedsprisen 2019 og De Gyldne Laurbær i 2019. Forfatteren bag den anmelderroste roman Dødevaskeren vender med Skyggedanseren tilbage med en barsk og kompromisløs roman. Skyggedanseren er en roman om en udsat piges ensomme, indædte kamp for at undslippe barndommens mørke og finde frihed i et nyt liv langt mod nord. Sara Omar fortæller i interviewform om romanen og baggrunden for den, og der vil være mulighed for oplæsning, spørgsmål og bogsignering.


Nummer
200022 - Foredrag med Sara Omar
Første mødegang
tirsdag den 29.09.20 kl. 19:00 - 21:00
Undervisere
Adresse

Kalundborg Hallerne, J. Hagemann Petersens Alle 11, 4400 Kalundborg

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 175,00
Medlem biblioteksklubben
DKK 150,00
tirsdag den 29.09.20

Kl. 19:00 - 21:00

Med Sara Omar

J. Hagemann Petersens Alle 11, 4400 (Mødelokale 4)

Se på kort