Online Sommerhøjskole - 6 Danske kulturhistorier

Fra guldhorn til Grundtvig - på tur i dansk kultur

Tag med ud i Danmark – fra din egen stue.

Torsdag, den 23. juli
-Æbelholt og Gurre – en fortidsrejse mellem ruiner

Tirsdag den 28. juli Hammershus
– kongemagt og kirke

Torsdag den 30. juli
- Geopark Odsherred - landskabet, lyset og livet

Tirsdag den 4. august
- Grundtvigs grav ved Køge  – kirke, fædreland og et levet liv

 Torsdag den 6. august
- Viborg – i selskab med Hellig Kjeld og Bisp Gunnar

 Tirsdag, den 11. august
- Fyrkat: fra stolpehul til ringborg – et nedslag i vikingetiden

Vi har udvalgt en buket at kulturhistoriske oplevelser i Danmark og nedenfor har du en uddybende beskrivelse af de enkelte Højskoledage. Alle seværdigheder fortæller noget unikt om en egn, en by, en historisk bygning – og hele tiden vil vi opleve, at der er tråde videre ud til vores fælles historie. Det er steder og oplevelser, der binder kulturhistorien sammen på kryds og tværs.

Sådan forløber en online højskoledag

Hver højskoledag varer 2 timer fra kl. 10-12, og du ledes igennem programmet af historiker Anders Lundt Hansen.

Kl. 10 samles vi til morgensang og introduktion til dagens tema.

Derefter går vi til dagens foredrag fra en af de 6 seværdigheder i Danmark. Som på en rigtig højskole er der plads til spørgsmål og diskussion efter foredraget, hvor Anders Lundt Hansen styrer debatten, sørger for at binde temaerne sammen og giver inspiration til videre oplevelser – online eller ude i sommerlandet.

Hver dag er indlagt 5 minutters gymnastik, ledet af nogle af LOF’s dygtige motionsundervisere fra hele landet.

Og som på en rigtig højskole fortsætter snakken også uden for foredragssalen i form af en fælles facebookgruppe, hvor alle kan dele oplevelser og tanker.

De 6 danske kulturhistorier:

Torsdag, den 23. juli
Æbelholt og Gurre – en fortidsrejse mellem ruiner
Vi bruger Nordsjællands mest kendte ruiner som portaler til en verden, der er uendelig fjern, men alligevel ligger lige under overfladen: Middelalderen.
Æbelholt kloster og Gurre slot er i dag blot gamle sten, men hvis man ved, hvad man skal kigge efter, åbner historien sig op. Sagn og farverige fortællinger blander sig med den faktuelle historie og skaber et billede af middelalderen, der på godt og ondt har formet den verden, vi i dag lever i.

Oplægsholder: Anders Lundt Hansen. Historiker cand. mag, forfatter, skribent og foredragsholder.

          oo00oo

Tirsdag den 28. juli
Hammershus – kongemagt og kirke
I middelalderen var lange perioder præget af fjendskab mellem den danske kongemagt og kirken. Hammershus blev opført som ærkebiskoppens borg på Bornholm. Hvornår det skete, er der uenighed om, men de seneste arkæologiske undersøgelser tyder på, at borgen blev opført i 1290’erne.
Hammershus var bygget som en typisk stærk middelalderfæstning, hvor den ene forhindring for eventuelle angribere afløste den anden. Først skulle selve klippen overvindes, og så kom volde, forborge og mure. Lybækkerne sikrede de indre ringmure og tilføjede de halvrunde tårne til murene.
I dagens højskoledag skal du indvies i historien om ”De bornholmske befriere” samt om, hvordan borgen langsomt forfaldt grundet manglende vedligeholdelse og senere blev til den ruin, vi kender i dag.

Oplægsholder: Jens Ole Fassel, naturvejleder og guide.

           oo00oo

Torsdag den 30. juli
Geopark Odsherred - landskabet, lyset og livet
Landskaberne i Geopark Odsherred er bølgende og bakkede og omgivet af 160 km kyst. Naturen er rigelig og smuk, og sammen har natur og landskab skabt nogle utrolige rammer for en rig kulturhistorie, der strækker sig tusinder af år tilbage.
Solvognen, Odsherred-malerne og den rige landbrugstradition på Lammefjord er enestående eksempler på, hvordan mennesker i generationer har formået at udnytte områdets værdier til fulde – men herredet rummer på mange flere unikke historier. Geopark Odsherred er Danmarks eneste UNESCO Global Geopark.

Oplægsholder: Jacob Walløe Hansen, geolog og naturvejleder.
 
         oo00oo

Tirsdag den 4. august
Grundtvigs grav ved Køge  – kirke, fædreland og et levet liv
Hvem var N.F.S. Grundtvig, den mand, der har haft så stor betydning for vores danske samfund og kulturliv? Præsten, politikeren og ægtemanden, der elskede sine tre koner så højt, at han som 75-årig kaldte sit sidste barn Asta Marie Elisabeth - ét navn for hver af hans hustruer. Han fandt, at Danmark var at ligne med en kvinde. Da Grundtvig blev begravet i Køge, blev hans kiste kørt i særtog fra København og fulgt til graven i fakkeloptog med hundredvis af mennesker. For Grundtvig var et af datidens mest kendte mennesker i Danmark - og er det stadigvæk.

Oplægsholdere: Lone Kølle Martinsen, foredragsholder, forfatter og Grundtvigforsker, Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet.

          oo00oo

Torsdag den 6. august
Viborg – i selskab med Hellig Kjeld og Bisp Gunnar
Vi skruer tiden næsten 1000 år tilbage og tager på guidet rundtur i Viborgs middelalderby.
Planlægningen af turen sker primært på baggrund af to middelalderhåndskrifter hvis hovedpersoner, Viborgs lokal helgen, Hellig Kjeld og Bisp Gunnar, vil være vores kyndige og veloplagte guider.
Vi skal besøge de mange klostre og kirker og selvfølgelig Domkirken – Vor Frue på bjerget. Turen vil også føre os forbi de mere ydmyge håndværkerhuse og beboerne der. Og I slipper ikke for at høre om kongehyldningerne, landstinget og drabet på Erik Klipping. Få et særligt indblik i hvorfor Viborg kaldes for Jyllands gamle hovedstad.

Oplægsholder: Jesper Hjermind, middelalderarkæolog ved Viborg Museum.
 
          oo00oo

Tirsdag, den 11. august
Fyrkat: fra stolpehul til ringborg – et nedslag i vikingetiden
Vikingetiden er Danmarkshistoriens måske mest populære tidsperiode. Interessen ses både i TV, på landets museer og på vikingemarkeder, hvor den historiske periode forsøges gengivet og levendegjort. Men har vi tilstrækkelige kilder til at gengive et troværdigt billede af vikingetiden?
Der tages udgangspunkt i de danske ringborge, da disse byggerier må regnes for de mest omfangsrige byggeprojekter i skandinavisk vikingetid. Paradoksalt nok findes der ingen skriftlige kilder eller afbildning af dem, så arkæologer og historikere har været overladt til stolpehuller og andet arkæologisk materiale samt indirekte kilder for at kunne give et bud på historien om ringborgene i den danske vikingetid.

Oplægsholder: Jakob Ljørring Pedersen. Cand.mag i religionsvidenskab, foredragsholder og formidler på Vikingecenter Fyrkat.
 
Praktisk info
Sommerhøjskolen foregår i det gratis program Zoom. Alt du skal bruge er en internetforbindelse og en smartphone, tablet eller computer. Nogle dage før højskolen går i gang, vil du blive inviteret til en online test af teknikken, og en introduktion til hvordan du slår billede og lyd fra og til, hvordan du kan skrive bemærkninger i chatten, og hvordan du kan række hånden op etc. for at deltage aktivt i højskolen.


Nummer
201700 - Online Sommerhøjskole - 6 Danske kulturhistorier
Første mødegang
torsdag den 23.07.20 kl. 10:00 - 12:00
Undervisere
Adresse

Zoom, Online undervisning, 9000 Aalborg

Se på kort

Mødegange
6
Pris
Almen
DKK 275,00
torsdag den 23.07.20

Kl. 10:00 - 12:00

Med Anders Lundt Hansen

Online undervisning, 9000 (Online)

Se på kort

tirsdag den 28.07.20

Kl. 10:00 - 12:00

Med Anders Lundt Hansen

Online undervisning, 9000 (Online)

Se på kort

torsdag den 30.07.20

Kl. 10:00 - 12:00

Med Anders Lundt Hansen

Online undervisning, 9000 (Online)

Se på kort

tirsdag den 04.08.20

Kl. 10:00 - 12:00

Med Anders Lundt Hansen

Online undervisning, 9000 (Online)

Se på kort

torsdag den 06.08.20

Kl. 10:00 - 12:00

Med Anders Lundt Hansen

Online undervisning, 9000 (Online)

Se på kort

tirsdag den 11.08.20

Kl. 10:00 - 12:00

Med Anders Lundt Hansen

Online undervisning, 9000 (Online)

Se på kort