• Vithard Villumsen

    Underviser Vithard Villumsen er strikke- og tekstildesigner og kendt fra dommerduoen i Den store Strikkedyst.

    http://vithard.dk
  • Lotte Mirsal

    Lotte Mirsal er certificeret pilates instruktør fra Bente Tromborg 2013 og har desuden taget diverse kurser og workshops inden for bla redondobold, pilatesroller og flowpilates.
    Certificeret mindfulnessinstruktør og yoga instruktør ved DGI.
    Lotte Mirsal er uddannet Tekstilformidler i 2010, har arbejdet som strikkedesigner ved Karen Noe design, er medforfatter af strikkebøger mm

  • Margrethe Seiersen

    Indehaver af Gårdbutique Rosenlund, www.rosenl.dk

     

     

Strikkefestival i Gudenåhuset i Bjerringbro

Denne lørdag er for alle strikkeglade. Få masser af inspiration til nye strikkeprojekter på dagens foredrag og workshops med Vithard Villumsen, Margrethe Seiersen og Lotte Mirsal.
Alle med basalt kendskab til strikning (ret, vrang og opslagning) kan deltage.

Dagen er et samarbejde med Bjerringbro Bibliotek

Konkurrence:
Medbring en hjemmestrikket karklud i dit helt eget, unikke design. Vithard Villumsen, dommer ved TVSyd’s Den store strikkedyst, kårer dagens vinder.
Præmie fra Gaardbutique Rosenlund.


Se det fulde program her:
  9.45  Kaffe/te, rundstykke og velkomst
10.15 – 11.45  Workshops - 1. runde

Workshop 1:
Vithard Villumsen: Introduktion til patentstrik
På denne workshop vil du stifte bekendtskab med både almindelig patentstrik samt to farvet patent. Patentstrik ligner rib, men har en mere fyldig struktur. Ved patentstrik strikkes kun hver anden maske på hver pind, så der skal strikkes 2 pinde før, man kan tælle 1 hel pind – det skal vi selvfølgelig lære på workshoppen.
Tofarvet patent er vendbart, og hver side domineres af 1 farve.
Deltagerne skal medbringe garn i to farver, samt pinde der passer til (også dem der er tykkere og tyndere end det der står på banderolen).

Workshop 2:
Margrethe Seiersen: Dobbeltstrik
Dobbeltstrik er en strikketeknik, hvor der strikkes to adskilte lag på én gang. Begge sider har lige stor betydning. Strikkes fx med en mørk og en lys farve vil den farve der er mørk på den ene side være lys på den anden. En cardigan strikket i dobbeltstrik vil kunne vendes – altså to i en.
Lyder det som noget for dig, og har du lyst til at stifte nærmere bekendtskab med teknikken og se eksempler på, hvordan teknikken er anvendt, er muligheden lige her.
Medbring ternet papir, blyant, strikkepinde og garn i mindst to forskellige farver, der passer til pindene.
Vi tegner egen strikkeprøve, så metoden kan indøves.

Workshop 3
Lotte Mirsal: Nevercont
Nevercont er en gammel engelsk strikketeknik, der i sit udtryk ligner, at det strikkede stykke er sammensat af flettede strimler. I virkeligheden består nevercont af små strikkede firkanter, der strikkes sammen på kryds og tværs uden at garnet brydes.
På workshoppen lærer du de grundlæggende principper bag nevercont, så du er klar til selv at fortsætte teknikken hjemme hos dig selv. Når først koden til nevercont er knækket, er det slet ikke til at stoppe igen!
Medbring rundpind med tilhørende garn.

12.00 –  Frokost
12.45 – 14.15 Workshops - 2. runde

Workshop 4Vithard Villumsen: De uendelige 4 – introduktion til tekstur-design
Strik er fuld af leg og muligheder, og selvom det ser svært ud behøver det ikke at være det. Det enkelte er ofte mere effektfuldt end det superkomplicerede.
Med udgangspunkt i 4 forskellige masketyper eksperimenterer vi os frem til nye, anderledes og helt personlige teksturmønstre. Vi starter ud med i fællesskab at gennemgå de 4 masketyper, inden vi kaster os over eksperimenterne. De mest utrolige ting kan komme ud af enkle maskekombinationer.
Alle deltagere skal medbringe garn, ca. til p 4, gerne to nøgler i hver sin farve, og pinde der passer.

Workshop 5:
Lotte Mirsal: Smock-strik
Lær den gamle teknik smockstrik. Ved at strikke smockmønster skabes et ophøjet diamant mønster. Mønsteret ser indviklet ud, men er en teknik, alle kan lære. Medbring garn og passende pinde samt en strømpepind.

Workshop 6:
Margrethe Seiersen: Vævestrik
*Ser flot og vanskeligt ud.
*Er let at strikke.
*Giver arbejdet et tredimensionelt udtryk.
*Kan strikkes i flere farver, men altid kun med en farve ad gangen.
*Strikkes udelukkende med ret- eller vrangmasker.
*Tager tid, men resultatet er fantastisk.
Lyder det som noget for dig, og har du lyst til at stifte nærmere bekendtskab med teknikken og se eksempler på, hvordan teknikken er anvendt, er muligheden lige her.
Vi kan ikke nå at strikke de helt store værker. Men vi kan nå at indøve teknikken og lave prøver på forskellige mønstre i varierende sværhedsgrader.
Medbring strikkepinde nr. 3 - 3,5 og garn i mindst to forskellige farver – gerne uldgarn beregnet til pind 3 -3,5. Det er en fordel at farverne på garnet ikke ligger for tæt, husk det er bare prøver.

14.30 – 15.30 Kaffe og foredrag
Foredrag med Vithard Villumsen: Mit strikkeliv og inspirationskilder
Vithard har strikket det meste af sit liv og de sidste 8 år har han arbejdet med design af strik. Han er nok mest kendt som den ene af de to dommere i Den store strikkedyst. I dagens foredrag vil han fortælle om, hvilken betydning strikningen har for ham, og hvor han finder inspiration til sine designs.

15.30 – 16.00 Konkurrence og tak for i dag

Kontakt LOF Midtjylland på kontor@lof-midtjylland.dk eller 87262326 for valg af workshops.

Pris: 390 kr. inklusiv foredrag, workshops, kaffe/te med rundstykke, frokost (sandwich) + vand/sodavand, kaffe og kage
 
Tilmelding LOF Midtjylland, lof-midtjylland.dk eller 87 26 23 26 

Sidste frist for tilmelding 15. marts
 

Nummer
981715 - Strikkefestival i Gudenåhuset i Bjerringbro
Første mødegang
lørdag den 23.03.19 kl. 09:45 - 16:00
Adresse

Gudenåhuset, Viften, Realskolevej 12, 8850 Bjerringbro

Se på kort

Mødegange
1
Almen
DKK 390,00
lørdag den 23.03.19

Kl. 09:45 - 16:00

Med Vithard Villumsen

Gudenåhuset, Realskolevej 12, 8850 (Viften)

Se på kort

Du har 2 hold i kurven

Kurven er tom