LOF Midtjylland - Aftenskole, kurser og foredrag
Vævervej 10C
LOF på FacebookJeg arbejder som erfaren fysioterapeut ud fra en helhedsorienteret tilgang til sundhed. Har Diplomuddannelse i sundhedspædagogik, master i NLP og Enneagrammet, Stresscoachuddannelse inkl. MBSR (Mindfulness-baseret stressreduktion) og grundlæggende Transcendental Meditation. Af kortvarige kurser har jeg et forløb med Positiv Psykologi og NADA behandling (øreakupunktur).
Områder jeg underviser i er bl.a. ryg og nakke- skulder øvelser,
knæ- og hofte øvelser, hensyntagende hold med kursister der har kroniske
smerter, Antistress kurser og efterfødselstræning sammen med din baby fx
babymassage og babymotorik.
Jeg sætter fokus på glæden ved at opleve og lære gennem kroppen. Med
udgangspunkt i dine ønsker og behov, kan du forvente individuelle råd og
vejledninger i et trænings fællesskab med andre kursister. Jeg anvender min
viden som fysioterapeut og erfaringer gennem mange år såvel professionelt som
private. Jeg er mor til tre børn og har glæden ved at være både mormor og
farmor. Gennem årene har jeg haft rigtig mange oplevelser med mange forskellige
kursister fra barn til voksen og ældre. Du er velkommen til at være en af dem.
I denne workshop arbejder vi med fokus på god kontakt til din baby. Du introduceres til sansemotoriske øvelser og hvilke redskaber man kan inddrage. Vi kommer ind på kontakten til dit barn samt hvilke sanser, der hovedsageligt er i spil og hvilken udvikling den enkelte øvelse tilgodeser.
Jeg viser øvelserne i praksis på "et rigtigt barn", så vi kan se barnets reaktion. Herved kommer vi hele vejen rundt om kontakt, respons, stimulering/overstimulering mv.
Du prøver selv diverse øvelser, som er lige til at gå hjem og fortsætte med efter behov. Der bliver også tid til snak og til at stille spørgsmål.
Medbring almindeligt puslegrej.
Børnene kan deltage fra ca. 3 mdr. og frem til ca. 1 år.
LOF Midtjylland, Vævervej 10 C, 1. sal, 8800 Viborg