• Astrid Kloch Sørensen

    Astrid Kloch Sørensen er RYT certificeret yogalærer, gravid- og efterfødselsyogalærer samt efterfødselsdoula.

    Selv er hun mor til 2 små, og hendes ønske er at skabe rum, hvor kvinder bliver støttet og næret mentalt og kropsligt i den proces det er, at bære og skabe nyt liv, samt føde og at blive mor.

    Hun har 12 års erfaring med bevægelsesundervisning og vejledning samt en BA i Ernæring og Sundhed, der fagligt understøtter hendes arbejde med gravide og mødre.

Efterfødselsyoga

Yoga for mor og baby

Et efterfødselsyoga forløb, der er langt mere end fysisk genoptræning af din krop. Et rum hvor du får plads til at mærke efter, lande efter fødslen. Trygt og roligt i fællesskab med andre nye mødre og deres babyer.

I et roligt tempo arbejder vi med at stabilisere og genskabe styrken efter fødslen, især i dine mavemuskler, din ryg og dine baller. Vi (gen)skaber kontakt til bækkenbunden, samt tager nænsomt hensyn til efterfødselsgener, kejsersnit eller andre gener efter graviditet og fødsel.

Sammen bevæger vi os igennem blide bevægelser og stræk af bryst, skuldrer og nakke - de områder du som ny mor, har brug for at afspænde. Og samtidig strækker og afspænder vi de muskler, der under graviditeten er blevet stramme og korte - vi skaber bevægelighed.

Gennem forskellige blide bevægelser, restorative stillinger og vejrtrækningsøvelser balancerer vi både nerve- og hormonsystemet - og støtter din krop i sit helende arbejde efter graviditet og fødsel.

Det er et uformelt forløb, hvor der er plads til både dig og dit barn - plads til at du skal amme/give flaske, trøste, putte og alt det, der ikke kan sættes på pause når man har en lille mus. Du er med på dine og dit barns præmisser, og Astrid guider med udgangspunkt i en stor respekt for din krop, der har gennemlevet en graviditet og en fødsel - alt foregår i dit tempo.


Hver gang vi mødes, er det med udgangspunkt i relevante temaer

- Land i kroppen
- Forbindelse til bækkenbund og kernemuskulatur
- Ro i fordøjelsen
- Grænser og accept
- Feminine flows og kropsbevidsthed
- Yoga og selvomsorg i moderskabet


Er din baby vågen inddrager vi gerne ham/ham hende i stillingerne og undervejs snakker vi om, hvordan du kan give baby stimuli og kontakt igennem yogaøvelserne.

Efter hver gang inviterer vi på te eller kaffe og snak i vores babylounge. Her er højstole, ammepuder, mikroovn og pusleplads til rådighed.

Praktisk info

Kom i behageligt tøj og hav gerne en dyne eller et tæppe med, som din lille kan ligge på hvis han/hun har lyst.

Nummer
3131310 - Efterfødselsyoga
Første mødegang
mandag den 12.06.23 kl. 09:30 - 11:00
Adresse

LOF Midtjylland, Vævervej 10 C, 1. sal, 8800 Viborg

Se på kort

Mødegange
3
Pris
Almen
DKK 300,00
Pensionist (kun Viborg Kommune)
DKK 265,00
mandag den 12.06.23

Kl. 09:30 - 11:00

Astrid Kloch Sørensen

Vævervej 10 C, 1. sal, 8800 (Lokale 1)

Se på kort

mandag den 19.06.23

Kl. 09:30 - 11:00

Astrid Kloch Sørensen

Vævervej 10 C, 1. sal, 8800 (Lokale 1)

Se på kort

mandag den 26.06.23

Kl. 09:30 - 11:00

Astrid Kloch Sørensen

Vævervej 10 C, 1. sal, 8800 (Lokale 1)

Se på kort