Motion for mænd
Ønsker du et effektivt og målrettet træningstilbud, som gør dig bedre rustet til at klare hverdagen, så er dette hold noget for dig.
Undervisningen har særlig fokus på forebyggelse af rygproblemer og muskelspændinger i nakke og skuldre. Vi arbejder ligeledes med at forbedre kondition, styrke hjerte og kredsløb og med at træne musklerne i hele kroppen. Effekten er øget velvære og forebyggelse af stress og livsstilssygdomme.
Træningen er målrettet til mænd og består af enkle og effektive øvelser, som alle kan finde ud af, og hvor niveauet kan tilpasses den enkelte. Det eneste krav er, at du har lyst til at bevæge dig, og at du ikke er bange for at komme til at svede.
Efter opvarmning, hvor vi får pulsen op, arbejder vi med bevægelighedstræning, styrketræning, afspænding og udstrækning. Træningen er et godt supplement til almindelige hverdagsaktiviteter, gåture, cykling, løb o. lign.
Vi træner målrettet, men har det også hyggeligt når vi er sammen. En gang i mellem mødes dem, der har lyst, til socialt samvær efter træning.
Hvis der ikke er plads på holdet, så sørg for at blive skrevet på venteliste. Så kontakter vi dig, når der er en ledig plads.
Du er velkommen til at kontakte instruktøren på tlf.nr. 30 49 23 40 for yderligere oplysninger.
Praktisk info
Medbring træningstøj, træningsmåtte, indendørs sko (gerne med fleksibel sål) og en drikkedunk. Der er mulighed for at klæde om og tage bad.