LOF Midtjylland - Aftenskole, kurser og foredrag
Vævervej 10C
LOF på Facebook
Stimulastik® for baby 2-5 måneder er sansemotorisk træning for dit barn, hvor du lærer øvelser og lege, der understøtter dit barns normale og sunde motoriske udvikling.
Stimulastik® er opdelt i 2 udviklingsgrupper: 2-5 måneder og 6-10 måneder, da barnet gennemgår en enorm udvikling i løbet af det første år, og legene tilpasses barnet. Det er sådan at vores hjerne udvikles gennem de påvirkninger vores sanser udsættes for og måden vi oplever dem på. Og der er ingen tvivl om at måden vi lever vores liv på i dag, har stor indflydelse på vores børns udvikling og trivsel.
Til Stimulastik® beskæftiger vi os mest med balance-, berørings- og muskel- og led sansen, men vi bruger selvfølgelig også syns- og høresansen, gennem bl.a. musik, farver og øjenkontakt osv. Vi vil blandt andet komme ind på, hvordan vi påvirker sanserne til at berolige barnet, men også hvordan vi kan være opmærksomme på både under og overstimulation.
Gennem de 5 gange Stimulastik® vil der være både kendte og nye øvelser fra gang til gang og der vil være fokus på et nyt tema (bl.a. babymassage, søvn og relationer).
Løvel Helse & Fodklinik, Tinggade 23, Løvel, 8830 Tjele