Friluftsfællesskaber for seniorer/mænd
Kurset henvender sig til mænd som er gået på efterløn eller pension. Den enkelte oplever, at have fået god tid og et muligt ønske om, at deltage i fællesskab med andre seniorer, udendørs. Måske har man ikke lige en hobby, måske går man ikke lige til noget sport, måske vil man blot gerne være del af et uforpligtende fællesskab, hvor man mødes 8 onsdage i træk i sensommer og efterår. Det er her man kan lære sig nogle fif, som kan anvendes sammen med evt. børnebørnene.
Man mødes ude i naturen og følgende muligheder ligger åbne:
Det, at lave et godt bål
Det at ordne fasaner eller ænder og lave en god gryderet over bål
Gåture på heden, stranden eller i plantagen, hvor jægeren fortæller den gode historie
Måske træning i det fri
Fiskeri, hvor du får styr på, hvordan du sætter madding og krog på samt får intro i ”Det gode Kast”..og sammen tilbereder fangsten over bål
Mulighed for at blive dus med at snitte i træ og gevir, anvende læder og evt. lave nøglering, snittekniv eller smykke. Måske også en snittedag, hvor der fremstilles sjove ting.
Måske en dag med mulighed for at finde fossiler ved klinterne nord for Grenaa.
Mulighed for at afprøve bue og pil.
Kurset fordrer rimelig mobilitet, påklædning til vejret…og mod på udelivet i selskab med andre modne mænd.
Du må meget gerne medbringe kaffe/the samt en madpakke mv, som kan indtages undervejs...de dage, hvor der ikke er aftalt madlavning over bål.
Instruktøren/underviseren er Naturvejleder Karsten Jensen, som har stor erfaring med kurser og forløb i udeliv.
Der vil focuseres på de gode naturoplevelser og samværet deltagerne imellem.
Sted: Shelteren ved Naturlegepladsen på Kystvejen i Grenaa, bagved Hotel Marina. Hvis man er i bil, kan der evt. parkeres ved Naturskolen på Kystvejen..og gå resten af vejen ind til shelterpladsen.
Underviser: Karsten Jensen, Naturvejleder
Tidspunkt: onsdage 10.15-12.30. Nogle dage kan det forekomme, at der fortsættes lidt længere, da programmet fordrer det.