LOF Midtjylland - Aftenskole, kurser og foredrag
Vævervej 10C
LOF på FacebookBirte Mølgaard er billedkunstner, uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding, linien for Tegning og Grafik, 1977-1981. Hun underviser i en række emner som, Maleri og komposition, Akvarel, Croquis mm.
Måske har du en drøm om at tage fat på akvarelmaleriet - eller du er allerede i gang. Uanset hvad, kan du have glæde af disse fire dages fordybelse i akvarelfarvernes verden.
Der gives konkret instruktion i, hvordan farverne bruges og blandes. Du behøver ikke at kunne tegne for at få noget ud af kurset. Der gives enkle instruktioner i tegning.
Der arbejdes med fælles øvelser i forskellige teknikker, såvel som mere individuelt.
Du bliver klædt på til at kunne tage skitseblok og akvarelfarver med på ferie.
Materialer, som skal medbringes: blyant ca 2B, lineal, bomuldsklude, pensler fx nr. 6-8 og også nogle større fx nr. 16-20 afhængig af mærket. Desuden - hvis du har lyst - også en flad, stor og bred pensel. Medbring også akvarelfarver, det kan være både studiefarver og kunstnerfarver. Akvarel-farveblyanter og farvekridt kan medbringes, efter ønske. Papir 300 g. (papir kan også købes på kurset).
Underviser er billedkunstner Birte Mølgaard.
Viborg Kunsthal, Riddergade 8, 8800 Viborg