Strikkefestival i Frederiks

Denne søndag er for alle strikkeglade. Få masser af inspiration til nye strikkeprojekter på dagens workshops med Margit Nørremølle og Lotte Mirsal.
Alle med basalt kenskab til strikning kan deltage, men nogle workshops kræver lidt erfaring.
Kontakt LOF Midtjylland på kontor@lof-midtjylland.dk eller 87262326 for valg af workshops.

PROGRAM:
9.30: Velkomst, kaffe og rundstykke
10.00-12.00: Workshops
 
Workshop 1: Hulmønstre
Margit Nørremølle

Disse kaldes også for kniplingsmønstre, de giver et let og elastisk strik. De er fantastiske til sjaler, sommerbluser, svøb osv. For at strikke disse mønstre skal der bruges forskellige indtagninger og omslag. Som oftest strikkes mønstret kun på hver anden pind (retsiden), mens den mellemliggende pind strikkes vrang. Der findes dog også mønstre, hvor hver pind strikkes i mønster, hvoraf det færdige arbejde får karakter af knipling. På workshoppen er der mulighed for at afprøve forskellige mønstre og få viden om hvordan man skal aflæse de forskellige diagrammer til mønstrene. Medbring: garn og strikkepinde, der passer til garnet.
Workshop 2: Nevercont/ entralac
Lotte Mirsal

Nevercont er en gammel engelsk strikketeknik, der i sit udtryk ligner, at det strikkede stykke er sammensat af flettede strimler. I virkeligheden består nevercont af små strikkede firkanter, der strikkes sammen på kryds og tværs uden at garnet brydes.
På workshoppen lærer du de grundlæggende principper bag nevercont, så du er klar til selv at fortsætte teknikken hjemme hos dig selv.
Når først koden til nevercont er knækket, er det slet ikke til at stoppe igen.
Medbring pinde samt garn i passende størrelse.
Obs: Workshoppen er for let øvede og øvede strikkere.

12.15-13.00: Frokost, sandwich inkl. en vand/sodavand
 
13.00-15.00: Workshops

Workshop 3: Smock
Margit Nørremølle

Smock betyder regelmæssigt lægget eller sammenrynket stof. Teknikken kan bruges til mønstereffekt eller som en nem måde at fashionere dvs. forme, et stykke strik på. Mønsterteknikken kan laves på flere måder – strikkes eller syes. Enten om man strikker mønsteret undervejs eller syr mønstret til sidst, skal man strikke en bund af ribmønster med ret- og vrangmasker. På workshoppen vil vi afprøve de forskellige måder at lave smockmønstre på.
Medbring: garn og strikkepinde, der passer til garnet og stoppenål uden spids


Workshop 4: 2-farvet patent
Lotte Mirsal

På denne workshop vil du lære at strikke patent med 2 farver. Metoden er lidt anderledes end ved enkeltfarvet patent - dette vil vi arbejde med, så du bliver fortrolig med teknikken og selv kan fortsætte, når du kommer hjem.
Det strikkede arbejde er ens på begge sider, dog med en dominerende farve på hver side.
Vi skal både arbejde med at strikke '2 farvet patent' strikket frem og tilbage samt på rundpinde.
Medbring pinde samt garn i passende størrelse.
Obs: Det er en fordel at have kendskab til almindelig patentstrik til denne workshop. Workshoppen er for let øvede og øvede strikkere.
 
15.00: Kaffe og kage, herefter tak for i dag.
 
Tilmeldingsfrist: 21. september 2020.


Praktisk info

Efter tilmelding, kontakt LOF Midtjylland på tlf.nr. 87 26 23 26 eller mail: kontor@lof-midtjylland.dk med oplysning om hvilke workshops, du ønsker at deltage i. Tilmelding efter "først-til-mølle"-princippet.
Nummer
092702 - Strikkefestival i Frederiks
Første mødegang
søndag den 27.09.20 kl. 09:30 - 15:00
Undervisere
Adresse

Frederiks Skole, Skolen 3, Frederiks, 7470 Karup J

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 300,00
søndag den 27.09.20

Kl. 09:30 - 15:00

Med LOF Midtjylland

Skolen 3, Frederiks, 7470 (Aulaen)

Se på kort