LOF Midtjylland - Aftenskole, kurser og foredrag
Vævervej 10C
LOF på FacebookHer er et kursus for dig, der har investeret i et digitalt spejlrefleks- eller systemkamera, men aldrig rigtig er kommet væk fra ”Auto-knappen”
På dette kursus vil vi arbejde med grundlæggende fotografi, så du får mulighed for at anvende dit kamera tilpasset til det, du gerne vil fastholde. Vi arbejder med fotografering, hvor dybdeskarpheden er i fokus. Motiverne kan være natur, arkitektur og portrætter - blot for at nævne nogle.
De emner, vi vil komme ind på, er bl.a.:
• ISO
• Blænde
• Objektiver/brændevidder
• Fokuspunkter
• Lysmåling
• Gennemgang af udvalgte menupunkter på kameraet
Og et fotografi er ikke færdigt før det er redigeret, og derfor redigerer vi fotografierne i Adobe Photoshop Elements, hvor vi vil arbejde med:
• Beskæringer
• Kontrast
• At rette billeder op
• At fjerne personer og genstande fra billederne
• At lægge ekstra lys på hele eller dele af billedet
• Sort/hvid billeder
• Vignetter
• Sætte tekst på et billede
Medbring computer, kamera, manual, tomt SD kort og har du ekstra objektiver, stativ og flash tager du selvfølgelig også dem med.
Kurset forudsætter, at du har en computer og en mus samt har investeret i Adobe Photoshop Elements. En én gangs udgift på ca. 800 kr. https://www.adobe.com/dk/products/photoshop-elements.html
Du har også mulighed for at hente en gratis 30 dages prøveversion af Photoshop Element her
https://www.adobe.com/dk/products/photoshop-elements/free-trial.html
Selvom der er mange nye ord og begreber, der skal læres, er der også plads til, at vi skal hygge os, hjælpe hinanden med svar på alle de spørgsmål, der dukker op samt nyde en masse god fotosnak sammen med den medbragte kaffe/te og madpakke.
Kom videre med en fantastisk dejlig hobby - se også det efterfølgende kursus: Hold nr. 3266170 – Grundlæggende Fotografering og redigering i Photoshop Elements – Del 2
LOF har flere gode workshops/weekendkurser, som er værd at køre efter. Se vores weekendkurser her: weekendkursus
Morten Børup Skolen, Møllegade 45, 8660 Skanderborg