LOF Midtjylland - Aftenskole, kurser og foredrag
Vævervej 10C
LOF på FacebookMin passion for at undervise og afholde kurser i privatøkonomi udspringer af min dybe interesse for at hjælpe andre. Jeg har erfaret, at mange mennesker synes, at økonomi er både kedeligt og uoverskueligt. Dette er noget, jeg virkelig ønsker at ændre på. Gennem mit arbejde har jeg set, hvordan økonomisk rådgivning kan gøre en betydelig forskel i folks liv, og jeg er drevet af et ønske om at gøre økonomi mere tilgængeligt og forståeligt for alle. Mit mål er at afhjælpe den usikkerhed og det ubehag, som mange føler i forhold til økonomiske spørgsmål, og at fremme en sundere tilgang til privatøkonomi gennem oplysning og engagement.
Jeg kommer med en baggrund inden for den finansielle sektor, hvor jeg har afsluttet en bachelor i Finans. Efter min uddannelse har jeg arbejdet i ejendomsmæglerbranchen i tre år, hvilket har givet mig værdifuld erfaring og indsigt. I efteråret 2023 besluttede jeg at skifte spor og begynde hos Nykredit, hvor jeg sad i en kundeservicestilling. I denne rolle var vi de første, der mødte kunderne og deres behov, hvilket gav mig et stort indblik i både kundernes behov og Nykredit som organisation. Dette omfattende kendskab førte mig videre til en stilling som online kunderådgiver, hvor jeg i øjeblikket er i gang med en trainee uddannelse til privatrådgiver, som jeg forventer at afslutte i juni 2025.