Nikolaj Bek og Henrik Lund

Nikolaj Bek
Mit navn er Nikolaj Haich Bek, jeg er født d.14-12-1992 og er opvokset på Mors.
Jeg startede min kokkekarriere da jeg var 16 år gammel hvor jeg flyttede til Århus hvor jeg gik i lære som kok, på restaurant Thors mølle som ligger ved Marselisborgskovene i Århus.
Da jeg var færdig drog jeg til Frankrig for at arbejde for Birthe Sandager og Arne Fusager på deres køkkenskole i Tourrettes-sur-Loup, lidt udenfor Nice.
Da jeg kom hjem igen, vendte jeg tilbage til Thors mølle og var der indtil jeg havde behov for at afprøve mig selv som køkkenchef, det var jeg på Marselisborghavn (Restaurant Navigator).
Efter et par år som køkkenchef, startede jeg på Restaurant Seafood på Marselisborghavn sammen med min gamle læremester. Han drev den om sommeren, og jeg skulle drive den om vinteren.
Skoven og Thors mølle trak i mig igen, så jeg startede igen hos nye ejere og var der indtil jeg fandt ud af Storegade 6 i Grenå manglede en restauratør.
01 Maj 2018 åbnede jeg Restaurant Mundgodt, og det er det bedste jeg har gjort! Jeg er så glad for stedet og menneskene i byen, det er virkelig livsbekræftende hver eneste morgen når jeg køre på arbejde. 
D. 13/02-2020 fik livet dog en ny betydning, da jeg blev far til fantastiske Solvej. Mit først barn, det er altså stort  
Derudover er jeg forlovet med søde, dejlige og meget forstående Maria, som støtter mig i alle mine valg, og det, at jeg arbejder meget og på dumme tidspunkter i forhold til et almindeligt familieliv.

Henrik Lund fra Lund Vine:
Lund Vine, vores motto er ”Kun det bedste til dig og dine”.
Med vores store interesse for vin igennem mange år, har vi fået stor en passion for gode kvalitetsvine.
Vi har på mange vinrejser stiftet bekendtskab med utallige vine. Denne viden og glæde for gode vine vil vi gerne dele med nuværende og fremtidige kunder.
Vi henvender os til både erhverv og private, og vil altid kun levere vine, som lever op til vore kunders ønsker og smag.
Vi vil sætte kvalitet og service højt, og for os er ingen leverancer for store eller for små.
Vi vil altid have et lager af vine med et stort og bredt sortiment, men skulle man have specielle ønsker om en helt speciel drue eller vin, vil vi også kunne være behjælpelig med at levere disse vine.
Her på vores hjemmeside og Facebook-side vil man kunne se hele vores sortiment, som løbende vil blive opdateret med nyheder og tilbud. Bestilling af vine kan enten gøres via af vores hjemmeside, på mail eller pr. tlf.
Rigtig god fornøjelse.

Kontaktoplysninger