LOF Midtjylland - Aftenskole, kurser og foredrag
Vævervej 10C
LOF på FacebookDa Anne-Grethe Bjarup Riis' otteårige søn bliver dødeligt syg, forandrer hendes liv sig fra en velfungerende tilværelse til et mareridt. Afskåret fra omverdenen i isolation på Rigshospitalet skal hun være mor for sin cancersyge dreng med den umenneskelige viden om, at han kan dø. Hendes ægteskab bliver sat på en hård prøve, familie og venner forsvinder, og bønnerne op til Gud bliver ikke hørt.
Ensomhed, uretfærdighed og svigt fylder Anne-Grethe og får brudstykker fra en fortrængt barndom til at dukke op i hendes erindring.
Vi følger den otteårige søn, Anne-Grethe og hendes familie, som flytter fra det civiliserede Herning ud til de øde og spøgelsesagtige brunkulslejer i Søby i 70’ernes Midtjylland. Mørke familiehemmeligheder trækkes frem i lyset og udspiller sig et gudsforladt sted blandt forsømte skæbner, svineavl og kviksand og åbenbarer, at en ætsende forbandelse smitter ned gennem generationerne.
I Guds rige er en fortælling om menneskelige relationer og om at søge ned i barndommens mørke fortrængninger og om at møde sig selv. Romanen er en stærk personlig beretning om liv og død, om skyld og svigt og om at bevare et håb i den sværeste tid.
Foredraget varer cirka to timer og foregår i Sløngelsalen.
Tilmeld dig her
Foredrag om craft-psykologi
Anne Kirketerp, torsdag den 23. marts 2023
Det har fået en kæmpe renæssance at lave craft, altså lave noget skabende med hænderne. Uanset om det er surdej, strik, betonstøbning, syning eller tegning.
Rigtig mange har opdaget, hvor fedt det er at være helt fordybet og opleve den tilstand af ”meningsfuld selvforglemmelse” der opstår, når projektet bare overtager alle tanker.
I craft-psykologi beskrives de fysiske og psykiske fordele ved at udøve håndarbejde og håndværk. Der indgår en lang række teorier i større eller mindre grad.
Med craft-psykologi, bliver det muligt at forstå mekanismerne bag "selvforglemmelsen" og Anne Kirketerp vil i sit foredrag komme ind på hvorfor:
- craft ikke blot er meningsfuldt og dejligt at udføre, men også sundhedsfremmende
- der er en lang række gavnlige fysiske og psykologiske effekter ved at udføre craft
- det er nødvendigt at have mindst 10 forskellige projekter i gang samtidig
- din hjerterytme og dit nervesystem falder til ro når du laver craft
- det er godt at gøre noget aktivt, for at få det maksimale ud af din passion
- du bedre kan koncertere dig og være i sociale sammenhænge, når du laver noget enkelt craft
- flow, overkantsflow og fordybelse kan virke sundhedsfremmende
- det at have en passion kan virke sundhedsfremmende på fx stress, angst og ensomhed
Foredraget er fyldt med nye modeller og viden fra fire års forskning og udfolder teorierne bag craft-psykologi, der af Anne Kirketerp selv, formidles på en lettilgængelig facon.
Anne Kirketerp har udgivet bogen "CRAFT - Psykologi: sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk" i 2020
Foredraget varer cirka to timer og foregår i Sløngelsalen.
Tilmeld dig her
Foredraget "Guld i hverdagen"
Kasper Hjulmand, onsdag d. 19. april kl. 20.00
Kom og mød den verdenskendte landstræner, Kasper Hjulmand, og hør ham fortælle, hvordan han får mennesker til at præstere sammen.
Kasper Hjulmand har siden 2019 været landstræner for det danske herrelandshold i fodbold. Hør ham fortælle om strategien bag sit lederskab af det danske herrelandshold og hans drøm om at samle og inspirere Danmark gennem fodbold.
Ifølge Kasper Hjulmand handler det om at bygge en kultur og skabe værdier, som gennemsyrer alle ens handlinger. Til foredraget vil han fortælle om, hvordan holdånd, dedikation, mod og glæde er centrale værdier, som bidrager til at skabe guld i hverdagen.
Kasper Hjulmans vil tale om, hvorfor han ikke mener, man kan skabe store præstationer, uden at være nysgerrig på værdier som identitet, fællesskab og følelser. Kasper Hjulmand er meget optaget af at sætte mennesket i fokus ud fra en betragtning om, at mennesket kommer før spilleren. Og sidst men ikke mindst vil han fortælle om sit opgør med nulfejlskulturen: “Jeg mener, at fejl er en naturlig følgesvend imod at blive dygtigere. Hvis ikke vi fejler, bliver vi ikke dygtigere. Når min familie er på skiferie, spørger jeg altid mine børn, om de har været nede at ligge? Hvis ikke, har de ikke udfordret sig selv nok. Jeg forventer også, at både spillere og min stab går til grænsen i jagten på at blive dygtigere. ”
Kasper Hjulmand er en af dansk fodbolds allerstørste trænertalenter og ledere. Efter sin tid i F.C. Nordsjælland, hvor han gjorde klubben til dansk mester med et af superligaens mindste budgetter, fortsatte han efterfølgende sin trænerkarriere som cheftræner i tyske Mainz 05. Han vendte i efteråret 2015 tilbage til cheftrænerjobbet i F.C. Nordsjælland. I juni 2019 underskrev han kontrakt med det danske herrelandshold i fodbold. Kasper Hjulmand blev i 2021 kåret til årets leder i Danmark. Han er uddannet BSc. i idræt med speciale i coaching fra Københavns Universitet.
Foredraget varer cirka én time.
Tilmeld dig her
Skanderborg Debatforum er et samarbejde mellem AOF, FOF, LOF og Skanderborg Bibliotek.