Skibssætningen Høje Stene

    Skibssætningen ved Vejerslev – en kongebegravelse i en opbrudstid v/Rasmus Birch Iversen, Museumsinspektør, ph.d.- Moesgaard Museum.

    Næst efter Jellingmonumentet er skibssætningen ved Vejerslev den største skibssætning i Skandinavien. Den blev registreret og tegnet i 1850, men siden blev de fleste af skibssætningens mange sten fjernet, og monumentet blev næsten glemt. Da Moesgaard Museum i 2016 satte sig for at undersøge resterne af skibssætningen, var det med forventningen om at den, som i Jelling, kunne dateres til Vikingetiden. Fundet af en begravelse med smeltede genstande af guld og bronze viste imidlertid overraskende, at monumentet nok er sat over et magtfuldt menneske, der levede mere end 300 år, før Skibssætningen i Jelling blev opført.
    Det fører os tilbage til en kaotisk tid, hvor Romerriget var gået under og de store folkevandringer for evigt havde forandret Europa. Også i det nuværende Danmark var forandringerne efter Romerrigets sammenbrud store. Nogle forlod landet og deltog i folkevandringerne, et vulkanudbrud skabte en økologisk krise, der af forskere betegnes som en ”lille istid” og måske bredte en pest sig også til fjerne afkroge af Europa.

    Menneskene i Skandinavien reagerede i disse år ved at ofre store mængder guld i håb om soning. Ud af asken opstod i løbet af 5-600-tallet nye, stærke aristokratiske miljøer, der skilte sig markant ud i forhold til tidligere og som stod i indbyrdes konkurrence om magten indtil landet blev samlet sidst i 900-årene. Det er i dette lys, at Skibssætningen ved Vejerslev skal ses.                   
                                                                       
    Foredraget omhandler desuden det lidt, vi ved om området omkring Vejerslev, herunder nye arkæologiske undersøgelser ved Borre og det stigende antal detektorfund, der i høj grad er med til at kaste lys på de mørke århundreder før vikingetiden.
    Nummer
    281901 - Skibssætningen Høje Stene
    Første mødegang
    onsdag den 09.03.22 kl. 13:30 - 15:30
    Undervisere
    Adresse

    Oasen, Brogade 5, 8850 Bjerringbro

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Almen
    DKK 60,00
    onsdag den 09.03.22

    Kl. 13:30 - 15:30

    Rasmus Birch Iversen

    Brogade 5, 8850 (Mødesalen)

    Se på kort