Sød søndag på Cold Hand Winery

    - Nordisk frugt og bær i verdensklasse - skal du med ?

    LOF Midtjylland og Cold Hand Winery har indgået en spændende samarbejdsaftale i dette efterår 2022, som omhandler:

    • Smag på Cold Hand Winery 30/8-2022 kl. 19.00
    • Høstaften på Cold Hand Winery 15/9-2022 kl. 18.00
    • Sød søndag på Cold Hand Winery 9/10-2022 kl. 15.00
    (se prisen på de enkelte engagementer)

    Fra en gård i det midtjyske nær Randers leverer vineriet Cold Hand Winery frugtvin i verdensklasse. Intet mindre. Vineriet tror på, at det handler om at holde fingrene fra druerne, som alligevel bliver til bedre vine andre steder i verden, og i stedet satser det på de nordiske frugter og bær, som bliver exceptionelt gode i det danske klima. Tankerne omkring bæredygtighed er et af trædestenene hos Cold Hand Winery, da det handler om at bruge lokale og danske råvarer.

    Vineriet er et passioneret, eksperimenterende værksted, og i årenes løb har æblevine fået følgeskab af smagfulde pærevin, kvædevin, mousserende rabarbervin, mousserende solbærvin og andre vine lavet på danske frugter og bær. Frugtvinene serveres på Michelin- og toprestauranter, og hvert år belønnes de med anerkendelser både nationalt og internationalt.

    Cold Hand Winerys vine skal opleves – og det skal vineriet også. Med åbne arme og smittende begejstring tager vineriet imod oplevelseslystne gæster til vinsmagninger, hvor smag og fortælling går hånd i hånd. Her bydes gæsterne indenfor i vineriet til rundvisning blandt duftende fade og til smagsoplevelser af de helt store.

    Cold Hand Winery 3 billeder.png

    Sød søndag i oktober på Cold Hand Winery den 9/10-2022 kl. 15.00

    Kom til Sød søndag på Cold Hand Winery når stedets kokke tryller med de søde sager og kager ledsaget af smagning på Cold Hand Winery’s vine. Duften af efterårets komme og de nyhøstede æbler vil være i fokus når rundvisning i produktionen og fortællinger fra vinmagerens hverdag rulles ud.

    Arrangementet er en del af LOFs 2022- tema Bag om Smagen.

    LOF har mange spændende smagsoplevelser i hele Danmark. Du kan se dem her ved at klikke her: bagomsmagen

    LOF har flere gode workshops/weekendkurser, som er værd at køre efter. Se vores weekendkurser her: weekendkursus

    Nummer
    2291130 - Sød søndag på Cold Hand Winery
    Første mødegang
    søndag den 09.10.22 kl. 15:00 - 17:00
    Undervisere
    Adresse

    Cold Hand Winery, Haversmosevej 21, 8920 Randers NV

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Almen
    DKK 395,00
    søndag den 09.10.22

    Kl. 15:00 - 17:00

    Cold Hand Winery

    Haversmosevej 21, 8920 (Ved indgangen)

    Se på kort