LOF Mariagerfjord-Rebild
Kontor: Teglbakkevej 42, Skelund, 9560 Hadsund
Har du lyst til at gøre noget godt for dig selv og lære pilates fra bunden har du muligheden på dette hold.
I pilates arbejdes med øvelser for hele kroppen, som styrkes og smidiggøres, du bliver udholdende i de muskler der støtter rygsøjlen ”dit muskelkorset” så du får en stærk kærne at arbejde ud fra.
Pilates bygger kroppens muskler op på en skånsom men intensiv måde. Svage muskler styrkes og spændte muskler afspændes, dette er med til at rette op på ubalancer i kroppen og opnå en mere hensigtsmæssig belastningen på kroppens led og muskler.
Naturlig vejrtrækning kombineres med kontrollerede bevægelser så der er tid til at fordybe sig i øvelserne, din kropsbevidsthed/kontrol bedres - at arbejde på denne måde er også med til at give mental ro.
Pilates er en intens træningsmåde, du skal have lyst til at koncentrere og fordybe dig i en times forunderlig arbejde med dig selv og din krop – og du vil blive belønnet herfor.
På begynderhold går vi i dybden med grundprincipperne i pilates, der bygges langsomt op fra enkelte men effektive øvelser til de mere udfordrende.
Medbring selv måtte, håndklæde og tæppe.
Skørping Idrætscenter, Himmerlandsvej 59, 9520 Skørping