Kulturkaffe med Rita Knudsen

Om Rita og Aages sidste dans

Rita Knudsen mistede for nogle år siden sin mand Aage. Måske kender du dokumentaren "Rita og Aages sidste dans", en rørende historie om livet med Alzheimers, og de dilemmaer den bringer med sig.

Kulturkaffe byder nu på Rita´s historie om livet med Aage, om kærlighed, værdighed og om at bryde tabuer.

Rita Knudsens elskede mand Aage, døde i 2016. Hun er stadig mærket efter årene med Aages demens. De var hårde. Men det har også fået hende til at fortælle åbent om sygdommen, og kæmpe for en ordentlig behandling og respekt for mennesker med demens.

"At begrave Aage gjorde ondt, men jeg mistede ham jo lidt efter lidt i de år, hvor sygdommen bredte sig. Det giver stor smerte, når man ser den, man elsker og beundrer, smuldre hen og miste nærvær. Det kan give en bitterhed. Men det gjorde det heldigvis ikke for mig. Min opgave var at holde modet oppe og ikke mindst sørge for, at der stadig var en respekt omkring Aage, og det lykkedes så godt som muligt"

Efter hans død skrev Rita bogen, ”Da Aage forsvandt”. Hun savner stadig Aage, men er kommet gennem sorgen. I dag er hun meget engageret i demensproblematikken både på et personligt og et samfundsmæssigt plan.
”Det stod klart for mig, at demensområdet mangler opmærksomhed. Sygdommen er ikke så meget et tabu, som den har været, men respekten mangler stadig”

Praktisk info

Foredraget med Rita Knudsen og historien om hendes liv med Aage, er efterårets første KulturKaffe, og der er som altid kaffe på kanden til det spændende foredrag.
Kulturkaffe er et samarbejde mellem Mariagerfjord Bibliotekerne, LOF Mariagerfjord/Rebild, Ældre Sagen Hadsund og Spillestedet Frikvarteret.
Nummer
202700 - Kulturkaffe med Rita Knudsen
Første mødegang
tirsdag den 15.09.20 kl. 19:00 - 21:00
Undervisere
Adresse

Hadsund Kulturcenter, Kirkegade 2-4, 9560 Hadsund

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 75,00
tirsdag den 15.09.20

Kl. 19:00 - 21:00

Med Rita Knudsen

Kirkegade 2-4, 9560 (Salen)

Se på kort