Sød Søndag i oktober på Cold Hand Winery

    - Nordisk frugt og bær i verdensklasse

    Cold Hand Winery er en fortælling der forener bæredygtighed, pionerånd og interessefællesskab – skal du med?

    LOF NORD og Cold Hand Winery har indgået en spændende samarbejdsaftale i dette efterår 2022, som omhandler:

    • Høstaften på Cold Hand Winery 15/9-2022 kl. 18.00
    • Sød søndag på Cold Hand Winery 9/10-2022 kl. 15.00

    Fra en gård i det midtjyske nær Randers leverer vineriet Cold Hand Winery frugtvin i verdensklasse. Intet mindre. Vineriet tror på, at det handler om at holde fingrene fra druerne, som alligevel bliver til bedre vine andre steder i verden, og i stedet satser det på de nordiske frugter og bær, som bliver exceptionelt gode i det danske klima.
     
    Vineriet er et passioneret, eksperimenterende værksted, og i årenes løb har æblevine fået følgeskab af smagfulde pærevin, kvædevin, mousserende rabarbervin, mousserende solbærvin og andre vine lavet på danske frugter og bær. Frugtvinene serveres på Michelin- og toprestauranter, og hvert år belønnes de med anerkendelser både nationalt og internationalt.
     
    Cold Hand Winerys vine skal opleves – og det skal vineriet også. Med åbne arme og smittende begejstring tager vineriet imod oplevelseslystne gæster til vinsmagninger, hvor smag og fortælling går hånd i hånd. Her bydes gæsterne indenfor i vineriet til rundvisning blandt duftende fade og til smagsoplevelser af de helt store.

    Banner billede.png

    Sød søndag i oktober på Cold Hand Winery den 9/10-2022 kl. 15.00

    Kom til Sød søndag på Cold Hand Winery når stedets  kokke tryller med de søde sager og kager ledsaget af smagning på Cold Hand Winery’s vine. Duften af efterårets komme og de nyhøstede æbler vil være i fokus når rundvisning i produktionen og fortællinger fra vinmagerens hverdag rulles ud.
     
    Klik videre og se flere lofoplevelser og vil du se flere tilbud med smagsoplevlser, finder du dem på  https://lof.dk/lofdk/bag-om-smagen

    Billede frugtvin.jpg


    Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig dette kursus.

    Nummer
    222755 - Sød Søndag i oktober på Cold Hand Winery
    Første mødegang
    søndag den 09.10.22 kl. 15:00 - 17:00
    Undervisere
    Adresse

    Cold Hand Winery,

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Almen
    DKK 395,00
    søndag den 09.10.22

    Kl. 15:00 - 17:00

    Cold Hand Winery

    (Restauranten)