LOF Mariagerfjord-Rebild
Kontor: Teglbakkevej 42, Skelund, 9560 Hadsund
LOF på FacebookYoga har været en del af mit liv de sidste 30 år og jeg har i løbet af årene prøvet mange forskellige former for yoga. Med tiden er jeg blevet glad for de mere ”rolige” yogaformer og yogaens stressdæmpende og beroligende virkning – og forsøger at kombinere det med det mere styrkende yoga.
Jeg underviser med fordybelse i den enkelte stilling og fokus på kontakten til kroppen. For mig handler yoga om at være til stede med sin krop – ikke at præstere noget bestemt.
Min uddannelse indenfor yoga:
2018 – 2020: Certificeret og eksamineret Yogalærer, Klassisk Hatha Yoga hos Center for Terapi & Selvudvikling v./Kristine Mikkelsen – 230 timer
2021: Certificeret Yin Yogalærer, ved Wuji Academy, København – 60 timer
2022: 100 timers Yogalæreruddannelse, ved Simon Krohn, København – 100 timer
Derudover er jeg Psykoterapeut MPF og deltager løbende i kurser indenfor yoga, meditation og kropsarbejde.
Rund ugen af med 3 timers blid og afspændende yoga.
På workshoppen fordyber vi os i:
• Yoga – langsom, styrkende, strækkende og åbnende Hatha yoga.
• Åndedrættet – befriende vejrtrækningsøvelser, som styrker kontakten til kroppen.
• Afspænding – dyb afspænding og guidning til dit indre.
Workshoppen er for alle – uanset yoga-erfaring.
Her skal du ikke præstere noget – bare VÆRE og fordybe dig.
Helt praktisk:
Tag behageligt og løstsiddende tøj på.
Medbring egen yogamåtte, tæppe og evt. pølle/pude til at sidde på.
Bie Center, Nordvestvej 4, 9500 Hobro