Qi Gong - Hensyntagen
Qi Gong - Hensyntagen
Dette hold er for dig, der ønsker en blid og effektiv træning, der styrker dig både fysisk og mentalt, men som har brug for at træne på et mindre hold eller ikke kan stå i længere tid.
Qigong er kinesiske helseøvelser og en meget skånsom træningsform, der styrker kroppen, løsner spændinger, giver øget bevægelighed, kropsbevidsthed og balance samt mere mental ro, mere energi, glæde og overskud.
Det er blandt andet dokumenteret, at qigong er velegnet til at mindske smerter og stress, til at sænke blodtrykket og til at forbedre din nattesøvn. Derfor bruges qigong også på hospitalerne i Kina for at styrke og genoptræne patienter i forbindelse med sygdomsforløb og operation.
Qigong er rolige og langsomme bevægelser, blide stræk, opmærksomhed på vejrtrækningen samt enkle massageteknikker.
På dette hold træner vi siddende, og det er fantastisk træning til dig, der:
- har en begrænset mobilitet, fx på grund af sclerose, gigt eller anden kronisk lidelse.
- har behov for at træne på et mindre hold, fx. ved angst
- har brug for genoptræning efter operation
- bruger krykker
- har en alvorlig degeneration og krumning i rygsøjlen
- har fysiske begrænsninger fra et slagtilfælde
- oplever balanceproblemer
- er kørestolsbruger
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 850,00
Info
Nummer
261187Første mødegang
onsdag 21.01.2026, kl. 13.00Antal mødegange
9 mødegangeAdresse
LOF Hobro Bymidte, Adelgade 40F, 9500 (Træningslokale)